Tørrede græshopper og biller.

Tørrede græshopper – små tørrede fisk med hoved, øjne, og indvolde – det er ok, det kan jeg godt spise. – Men når jeg ser insekter kravle rundt og deres vinger ligge i hobetal langs vejene, så synes jeg ikke, lige jeg har lyst til at spise dem.  Eleverne fortalte, at de tørrer og rister insekterne – og at de er virkelig lækre – de ville gerne tørre og riste nogle, så jeg kunne smage dem.  De grinede meget, da jeg tøvende sagde neeeeej tak, det behøvede de skam ikke.

I morges da jeg gik i skole, kunne jeg se, at vejen var fyldt men flotte, store insektvinger – langs vejene gik folk med poser og kander og samlede insekter. Da jeg nåede skolen, samlede eleverne også insekter – flere af dem havde store håndfulde. Sommetider trak de næsten insekterne op ad jorden.  Biologilæreren standsede, fnisede henrykt – skulle jeg ikke smage – de smagte pragtfuldt og var meget proteinrige. Tak, tak, men………. - Altså det var en delikatesse – helt på linje med tørrede græshopper – som jeg egentlig ikke synes rigtig smager af så meget.

5 dage om ugen får eleverne ugali og bønner - stiv majs- eller kassavagrød og kærnerne af store bønner kogt med løg og strimler af peberfrugter. – To dage om ugen får de ris i stedet for ugali. Derudover består menuen af sød te – ikke andet. Det ser ud som om pigerne trives med det – mange af dem er høje og kraftige piger – de ser hverken ud til at være under- eller fejlernærede.

Jeg har kun smagt ugali en gang – for snart 5 år siden - da jeg var i Tanzania for første gang overtalte jeg Magdalene, min værtinde i Kyerwa, til at lave det til mig. Det var ikke ligefrem superlækkert men bestemt heller ikke uspiseligt.

I går aftes fik jeg stegt hane, bananmos (som ligner og smager næsten som kartoffelmos), tomatsovs, ristet hvidkål med tomater og løg, ægfrugter og tomater kogt sammen, kogt spinat med løg og gulerødder i skiver - 6 forskellige skåle på bordet. Til efterret en tyk skive ananas.

Bananer, løg, tomater, ægplanter, kål og gulerødder m.v. holder sig jo fint i Zeulias spisekammer – Her er hverken er fryser eller køleskab. Men kød og fisk hvad gør man så? Ja, så er man nødt til at købe det på markedet og bruge det samme dag – eller man kan købe dyret levende og have det gående i snor eller hønsegård indtil man skal bruge kødet. Det giver selvfølgeligt lidt ulemper, f.eks. når en hane galer i tide - og især i utide – men hvis man vil have fjerkræ, så er det sådan det er. Man får ikke kød ret tit her. Eleverne, på skolen, får det aldrig – lærerne en gang om ugen – men jeg får det næsten hver dag. Det er ren luksus på et sted som dette. Da jeg købte en hane på kirkeauktionen, startede budene på 2.ooo Tz shilling - men ganske hurtigt var der kun præsten og mig som bød på hanen – han bød hele tiden over – og jeg havde besluttet, at den hane skulle være min - og den sluttede på 15.000 Tz shilling – noget mere end man normalt betaler for en gammel hane. Bagefter fortalte præsten mig, at hanen var medbragt af en der havde vanskeligt ved at betale den lovede kirkeskat – og havde behov for lidt ekstra hjælp - det fik hun så - af præsten og mig.

Jeg har besluttet, at give eleverne et godt måltid med kød og grøntsager, det er min afskedsgave til dem. – Ville man give et helt almindeligt måltid mad som gave til danske unge?  Nej, for i Danmark er god og nærende mad en selvfølge – en rettighed som man har. Hvor ville det være dejligt, hvis god mad og nok af den, blev en rettighed, som alle mennesker har.

Hvis jeg kører til og fra Kayanga - hvilket jeg har gjort 2 gange den sidste måned – så kører jeg gennem et område, hvor kaffetræerne ingen blade har – de ser ud som om, de er gået ud, (men måske kan de skyde fra roden og blive grønne igen). Enkelte bananplanter har måske et lille grønt blad i toppen men ingen bananer – der er ingen majs og ingen bønner. Når man kører gennem sådan et området, har man indtryk af, at her er der sket en katastrofe, og der er der på en måde også – afgrøderne har ikke fået regn i omkring to år.  Det er heldigvis ikke alle områder, der er ramt lige hårdt - selvom de fleste, heromkring, er ramt af tørke – så mon ikke naboerne hjælper dem, der er hårdest ramt - så ingen kommer til at dø af sult. For os i Danmark? - Vi har helt bestemt ikke råd til at hjælpe! – (Ironi kan forekomme)

Kærlig hilsen Bodil

PS: Sister Zeulia har lige fortalt mig, at der sommetider er en ged på kirkeauktionen – og hvis der er, må jeg gerne købe den – hun skal nok slagte den. Det var der desværre ikke i dag – søndag – men hvis der er næste søndag, vil jeg gerne købe den, så Zeulia og hendes naboer kan få gedesteg til jul.