Nina furaha sana.

Habari za nyumbani? Så hedder det nzui.  Hvordan har din familie det? Godt. En helt almindelig hilsen her i Tanzania.

Det er svært at lære swahili. Jeg vil ikke ligefrem sige at jeg kæmper med det – jeg får ikke læst de lektier som jeg skal. Det skyldes blandt andet, at der sker så meget andet her. Esther, min lærer, gør ellers et godt arbejde.

Jeg har betalt hende i dag. Hun fik 50.000 for ca. 12 timers undervisning!  - - OK så da – det er ca. 170 kr. i danske penge – det får man ikke ret meget lærer for i Danmark, men her er hun godt betalt.

Kvinderne i den lokale kirke mødes to gang om ugen tirsdag og torsdag.  I øjeblikket er programmet strikning.  Den første gang var der heldigvis kun 14 kvinder, hvoraf de 12 gerne ville lære at strikke. Det gik fint – det er lang tid siden, jeg har kravlet så meget rundt. Kvinderne sad på jorden, og jeg lå på knæ for at hjælpe dem.  Heldigvis er nogle af kvinderne meget hurtige til at få fat i strikkeriet, så de kan hjælpe hinanden. Men i torsdags – jeg ved ikke hvor mange kvinder der var – jeg havde ikke tid til at tælle.  Men der var en 25 – 30 stykker – mange nye.  Da vi startede, kom der en dame og viste mig hvad hun havde lavet siden sidst - og så tænkte jeg på, da jeg selv,, for mange år siden skulle lære at strikke. Hun kom med et lille stykke lyserødt strikketøj – helt farvet gråt af svedige og nussede fingre, med huller og halve masker. Sådan så mit første strikketøj også ud – hun bliver god til at strikke engang – hvis hun fortsætter.

Torsdag i sidste uge tog vi så til Bukoba. – Elses bil skulle på værksted.  Det betød to nætter på Kirkens hotel i Bukoba, og masser af tid i byen. Jeg har aldrig været så god til shopping – men i Bukoba gik det nu meget godt.  Jeg fik bl.a. købt tre stykker stof til kjoler – og hvem skulle nu tro, at jeg kom til at gå i kjole? Men Magdalene er ved at sy dem til mig lige nu.

 

Det er tørtid her i området i øjeblikket – men det forhindrede ikke, at både lørdag og søndag startede med kæmpebyger.  Lørdag var bilen færdig og turen gik først til Ntoma og siden til Elses Tanzanianske familie. Vi kørte af smalle, stejle og hullede veje, besøgte og overnattede i en almindelig families hus.  Det er altid spændende at besøge mennesker i deres hjem. Bl.a. besøgte vi Elses tanzaninaske far som har haft nogle blodpropper i hjernen, han ligger i sengen hele tiden og passes af familie derhjemme – det kræver at et familiemedlem opgiver sit arbejde og bliver hjemme. Det er tankevækkende, hvor meget forskel der er på hvordan vi passer vore syge og gamle.

Allerede mandag var vi på tur igen. Denne gang ude for at besøge evangelister og præster. Møder hvor jeg ikke forstår sproget, men får oversat. Også her er der stor forskel.  Alle kirkens indtægter kommer fra indsamlinger blandt medlemmerne af kirken. Evangelisterne - som er en slags hjælpepræster – får 15 % af indsamlingerne – det betyder at de kun får lommepenge – og ikke rigtig løn.

I dag er vi så igen på vej til Bukoba – med en dags ophold i Karagwe. Jeg har gået rundt i byen her i formiddag – men nu vil jeg læse mine swahililektier – jeg får lidt for meget opmærksomhed, når jeg går rundt i byen.  Billeder? Mit kamera ligger i Kyerwa – så det er lidt gamle billeder I får.

Mange kærlige hilsner herfra Bodil

Karibu

Sidder i en lille stråhytte med en meget smukt udsigt – solen skinner fra en skyfri himmel, temperaturen er 27 grader i skyggen – her er fantastisk.

Efter omkring 12 timers flyvetur - vi skiftede fly i Amsterdam og Nairobi - landede vi i Uganda – det gjorde vores bagage desværre ikke – men den kom heldigvis allerede kl. 14 og kl. godt 15 kunne vi få den udleveret. Så kørte vi mod grænsen til Tanzania, i stor hastighed – vi skulle nå frem inden grænsen lukkede. Vi kom i sidste øjeblik, og nu var vi i Tanzania . Sent på aftenen kom vi så frem til Kyerwa. Det var mørkt og vi var trætte – så efter aftensmad gik turen direkte i seng.  Jeg bor på et fint lille værelse med en god seng – og med aftalen om at vi sov så længe vi kunne, gik jeg i seng, og sov til klokken var næsten 12 – om middagen forstås. Nu har jeg fået sen morgenmad, og middagsmad. Jeg har også hilst på de to piger som Else har ansat, Johannah og Claudia, samt Frederick, som Else arbejder sammen med i det daglige.

Efter endnu en god nats søvn er vi kørt ud på områdets veje – røde jordveje med kæmpe huller og masser af store sten. Godt Else er god til at køre bil og at det er en stærk bil vi kører i. Det har været spændende at besøge to præster samt en provst i deres præsteboliger i dag. Det har jeg nu ingen billeder fra, men jeg kan godt afsløre, at danske præsteboliger er bedre vedligeholdt end de tanzanianske. Et sted så vi en bagdør der næsten var forsvundet i slid og råd. – Præsten, som lige var flyttet ind, ville snakke med menighedsrådet om en ny dør. Der er snakket om mange andre ting – på swahili forstås – så jeg forstår ingen ting – men heldigvis oversætter Else det meste for mig.

Det har været en spændende dag, mange oplevelser, og en lang køretur i Tanzanias fuldstændig fantastiske natur.
Kærlig hilsen Bodil

Habari ya nyumbani?

Vi kørte en lang tur med hullede, stenede og røde jordveje inden vi nåede markedet i Nkwenda. Vi skulle  købe mel, sukker, olie og, - nå ja vi skulle også købe garn, så vi kan starte strikkeriet i kvindegrupperne i kirkerne. På hjemvejen besøgte vi først en kvindelig præst. Dejligt når der er præster med så meget go i. Derefter besøgte vi provsten – og så kørte vi hjem. Søndag er gudstjenestedag. Rigtig god og afrikansk gudstjeneste med både præst og evangelist. Der var 3 kor og to præster. I løbet af gudstjenesten var der offergang – ja, faktisk blev der samlet ind hele tre gange – man finansierer hele kirkens drift gennem indsamlinger – bygninger, lønninger, aktiviteter m.v.  Jeg tænker hvor meget kirke man kunne få for indsamlingerne i kirkebøsserne i Danmark – men her i Tanzania er der ingen kirke, hvis der ikke er nok penge i indsamlingsbøsserne.

Søndag eftermiddag med læsning, blogskrivning, og afslapning – og så kom der besøg. Først en dame – som engang har været medlem af det lokale menighedsråd, og derefter en ung mand – et tidligere gadebarn, som har boet i et gadebørnsprojekt i Bukoba– handikappet – men har nu selv har bygget hus og dyrker sin have, så han får bønner og bananer til salg og brug. Han har også selv bygget en seng, og kom for at snakke om en madras.  Efter mit ophold på Emmanuel i Honduras er det svært at se handikappede tidligere gadebørn, som har svært ved at klare sig – det giver alt for mange mindelser om Ninoska, Ormin, Noami, Bimba og alle de andre. Verden er desværre fuld af børn og unge mennesker som har haft en vanskelig barndom og lider under det langt op i, eller hele, deres voksentilværelse.

Og så er jeg begyndt på undervisning i Swahili. Det er svært - men også sjovt. De tre første dage i denne uge sidder Esther og jeg nogle timer sammen og så har jeg jo også lektier. På torsdag tager vi til Bukoba, så håber jeg, at jeg kan lægge nogle billeder ind i min blog.

Kærlig hilsen Bodil

Tanzania - glæder mig til gensynet.

Hov!

Jeg fik aldrig afsluttet min sidste rejseblog  - den fra Mozambique – mit kamera gik i stykker – måske på grund af overforbrug – og så varede det rigtig længe inden jeg fik billeder fra de andre deltagere.   – ja, undskyldninger er der ingen mangel på.

Vi havde en rigtig fin, men meget våd tur til Krùger Park i Sydafrika – faktisk var flere af broerne skyllet væk i et skybrud dagen før – veje blev til vandløb - der var vandfald ved vejkanterne.

 

Vi var også på et spændende besøge på den danske ambassade i landet

 Vi hørte om  hvordan Danmark og Mozambique samarbejder - om demokrati, frie valg, skolegang - og meget andet. Her ambassadør Mogens Pedersen.

Vi så en del vilde dyr, og havde en god dag med kikkert og safarihat.

Og nu går turen til Tanzania – nærmere bestemt Nordvest Tanzania vest for Viktoriasøen, tæt på grænserne til Uganda, Rwanda, og Burundi, i en by som hedder Kyerwa  - her skal jeg være med i Else Højvangs arbejde og jeg skal………..nej, det får du ikke at vide – du må følge med på bloggen. Jeg håber meget jeg kan oprette forbindelse til internettet, skrive blog. Jeg kommer til Danmark igen når det er forår og dagene er lyse.

Mange kærlige hilsner Bodil