1

1
Tre piger fra Bweranyange.

lørdag den 31. august 2013

Yo estoy aprendiendo espaniol.


 

Så, står den på spanskkursus – yo me llamo Bodil.  Como tu te llamas? – to elever og en lærer. Jeg har aldrig lært spansk – det er svært – og så i min alder.  Men fremad går det da.

Sidder her en sen aften, efter mange timers undervisning. Jeg skulle egentlig læse lektier, og ikke skrive blog. Men mit hoved kan ikke indeholde mere spansk. Det er simpelthen fyldt helt op.

I dag fik vi en sjov afbrydelse på undervisningen – vi var ude at slå katten af tønden.  Nå, ja, ikke sådan helt rigtigt – sådan som i Danmark. Maria Luna som er lederen af Red Viva - det sted vi bor på, skal rejse tre måneder til Danmark. Vi var ude at feste, for at sige farvel til hende. En flot pyntet tønde lavet af papir - og fuld af slik, skulle slås ned.  Maria Luna fik bind for øjnene og en kølle i hånden. Tønden var hængt op, sådan at den kunne hæves og sænkes, og så skulle hun ellers selv slå tønden i stykker.  Efter en tid var det en anden der fik lov at forsøge at slå tønden ned – og jeg fik også chancen – det er en farlig leg, jeg ramte både tønden og Marie i hovedet. Heldigvis ikke alvorligt.

I går var der strømsvigt det meste af dagen. Det betød selvfølgelig at der ikke var lys, men heller ikke vand - heller ikke i toiletterne – det var noget træls. Her til aften er der lys og vand igen – man bliver rigtig glad for  den stabile strømforsyning i Danmark.

I Weekenden skal vi ud og se Tegucigalpa – det glæder jeg mig meget til. Vi har været på nogle småture i området hvor vi bor, men det er lidt mærkeligt at bo i en by som vi stort set ikke har set. Glæder mig til at fortælle om weekendens aktiviteter.
Mange kærlige hilsner Bodil

 

 

 

mandag den 26. august 2013

Lidt sniksnak fra Honduras


Efter en lang flyvetur, med mellemlandinger i bl.a. Miami, er vi blevet indkvarteret i Vivas kontor i Tegucigalpa. Der er 8 timers tidsforskel fra Danmark til Honduras. Det er lidt vanskeligt for mig, at sove til klokken er mere end kl. 11 om formiddagen!! –  Det vil sikkert undre nogle – men  - det er altså kl. 11 i Danmark – det betyder, at klokken er 03 her i Honduras – Jeg håber jeg hurtigt får has på den jetlag
Her til morgen stod den på havregryn med mælk, - meget hjemligt, men i går aftes fik vi for første gang tortillas med bønnemos – og det smager faktisk helt fint.  Vi får rigtig dejlig mad her på Viva.

Dagen er gået med undervisning, og så har vi været en tur i et indkøbscenter. Det var næsten som et besøg i Kolding Storcenter, man kan helt glemme at man er i Honduras. I morgen begynder undervisningen i spansk – det bliver spændende.

Glæder mig til at opleve en masse og fortælle jer om det. Måske kommer der også lidt mere indhold i min blog!

Kærlig hilsen Bodil

onsdag den 21. august 2013

Honduras - here I come.

                                                               
Nu rejser jeg snart til Honduras. - Nej, det blev ikke Bangladesh i denne omgang - jeg håber det bliver næste gang. Måske er Honduras lige så spændende. Det glæder jeg mig til at finde ud af.
Følg med her på bloggen.
Kærlig hilsen Bodil