Så er der atter varmt vand i bruseren – hjemme i mit hus i Haderslev.

Jeg havde en helt fantastisk påskeferie i Bukoba. Nød naturen og udsigten i fulde drag. Besøgte bl.a. smukke vandfald og naturlige huler fyldt med flagermus.

De små lysende prikker er flagermusenes øjne, når de bliver lyst op af fotoapparatets blitz.

 En aften havde jeg besøg af Anne Marie Wemmelund. Hun har boet i Tanzania i næsten 50 år. Det var spændende at høre om hendes liv - om starten på skolen Ntoma og ELCT hotellet.

Efter påske tog jeg med Else til Kyerwa. Fantastisk igen at bo på ”mit” gamle værelse, selv om det kun var for nogle få dage.  Dejligt at møde kvindegruppen igen. Jeg var med til et af deres møder. De havde godt nok medbragt garn og hæklenåle - men dagens tema var fletning af kurve af bananbark.

Dagens underviser var Vinfrida – jeg har tidligere fortalt om, hvordan hendes flotte kurve har betalt for både hendes mands og deres børns uddannelse.  En fantastisk historie – om en fantastisk kvinde. Jeg nåede også at hilse på Ruben og Magdalena, og være på besøg hos Esther, min ”gamle” swahililærer. Besøgte skolen og hilste på de to lærere som lod mig være med i deres engelskundervisning for et år siden. En dag gik jeg en lang tur - tænkte egentlig, at jeg havde tid og ville gå en tur for mig selv. Og så kom der løbende børn ud fra husene, de råbte ikke mzungu som børn plejer – nej, de råbte Båli – det var mine elever fra sidste år - hvor var det fantastisk at hilse på dem – de kunne huske mit navn!

Søndag besøgte jeg pastor Sophia - først var der gudstjeneste – så var der menighedsrådsvalg. Vi spiste middag hos evangelisten – og kørte og gik derefter hjem til Sofia. Her var huset fuldt af mennesker – de talte penge. Sophia skal giftes d. 22. (23.) april. Der skulle samles penge ind - 2 millioner tanzanianske shilling (knap 7000 danske kr.) koster hendes bryllup. Dagen sluttede med indsamling i kirken – og da dagen var forbi, var beløbet oppe på 1 million.  Pengene blev talt mange gange, men der manglede stadig en million – håber hun når målet.

Det er spændende at lytte, når mennesker der har boet i Tanzania i mange år fortæller om deres oplevelser.  - Jeg syntes jeg havde oplevet, at eleverne på Bweranyange havde de samme håb og drømme, om et godt liv, som danske unge har. Men jeg havde jo også oplevet fiskerne på Musira Island – oplevet mennesker uden håb og drømme hverken for sig selv eller for deres børn. En aften fortalte Else mig om nogle af de mennesker, som hun havde besøgt i forbindelse med opstart af Mayaja. Hun fortalte om mennesker, som ikke havde håb og drømme – om mennesker hvis liv var så håbløst, at de ikke troede på, at de selv kunne gøre noget for at få et bedre liv.  Men også om at der, efter valget i november, er kommet en ny præsident, som alle – eller i hvert fald mange – håber, kan gøre Tanzania til et bedre land at leve i.

Den sidste aften holdt de afskedsmiddag for mig. Desværre havde jeg spist noget jeg ikke kunne tåle – sikkert hos evangelisten – det var ellers dejlig mad vi fik – men min mave gik helt grassat, mine muskler blev ømme, mit hoved snurrede – så jeg måtte gå i seng. Heldigvis havde min læge givet mig en engangsdosis penicillin – den tog jeg og var rask næste morgen.  Og hvor heldig kan man være – det holdt til onsdag middag – til jeg var hjemme. Efter et par dage på sofaen – er jeg frisk igen..

Jeg glæder mig til at se pigerne, lærerne, skolen, Sister Zeulia, Dina og alle de andre igen til efteråret.  Til den tid kommer der blogs igen.

Hvis du ved, hvor der ligger fysikapparatur, som ikke bliver brugt så sig endelig til.

Mange kærlige hilsner - og tak fordi du læste med.

Bodil

Jeg har set denne illustration flere gange. Jeg er noget i tvivl om hvordan jeg skal tolke den. Jeg er vintræet I er grenene...........Bærer jeg virkelig så meget frugt, at korset skal støttes, ligesom bananplanterne når klaserne er for store?
 Og ormen........................