1

1
Tre piger fra Bweranyange.

tirsdag den 20. januar 2015

Karibu


Sidder i en lille stråhytte med en meget smukt udsigt – solen skinner fra en skyfri himmel, temperaturen er 27 grader i skyggen – her er fantastisk.

Efter omkring 12 timers flyvetur - vi skiftede fly i Amsterdam og Nairobi - landede vi i Uganda – det gjorde vores bagage desværre ikke – men den kom heldigvis allerede kl. 14 og kl. godt 15 kunne vi få den udleveret. Så kørte vi mod grænsen til Tanzania, i stor hastighed – vi skulle nå frem inden grænsen lukkede. Vi kom i sidste øjeblik, og nu var vi i Tanzania . Sent på aftenen kom vi så frem til Kyerwa. Det var mørkt og vi var trætte – så efter aftensmad gik turen direkte i seng.  Jeg bor på et fint lille værelse med en god seng – og med aftalen om at vi sov så længe vi kunne, gik jeg i seng, og sov til klokken var næsten 12 – om middagen forstås. Nu har jeg fået sen morgenmad, og middagsmad. Jeg har også hilst på de to piger som Else har ansat, Johannah og Claudia, samt Frederick, som Else arbejder sammen med i det daglige.


Efter endnu en god nats søvn er vi kørt ud på områdets veje – røde jordveje med kæmpe huller og masser af store sten. Godt Else er god til at køre bil og at det er en stærk bil vi kører i. Det har været spændende at besøge to præster samt en provst i deres præsteboliger i dag. Det har jeg nu ingen billeder fra, men jeg kan godt afsløre, at danske præsteboliger er bedre vedligeholdt end de tanzanianske. Et sted så vi en bagdør der næsten var forsvundet i slid og råd. – Præsten, som lige var flyttet ind, ville snakke med menighedsrådet om en ny dør. Der er snakket om mange andre ting – på swahili forstås – så jeg forstår ingen ting – men heldigvis oversætter Else det meste for mig.

Det har været en spændende dag, mange oplevelser, og en lang køretur i Tanzanias fuldstændig fantastiske natur.
Kærlig hilsen Bodil

Ingen kommentarer:

Send en kommentar