Der er praktiske prøver i biologi i dag. Praktiske prøver?
Ja, det kom også lidt bag på mig. Lærerne var i den sidste periode, hvor jeg
var her, stort set ikke i laboratorierne.
Når de var, var det højst et spørgsmål om, at eleverne sad på taburetter
og ikke på stole – læreren var iført en kittel - men ellers foregik al
undervisning på tavlen som det plejede - rent teoretisk.
Da jeg kom her i oktober, blev jeg glad hver gang lærerne
var i gang i laboratorierne. Der var ikke så meget materiale at gå i gang med –
men jeg har set elever, som har lavet plancher, hvor de har tegnet voltmetre,
tegnet en bismervægt efter en anden tegning og givet de forskellige dele af
vægten navne. Og så blev der jo anskaffet en flok potentiometre – og dem har
eleverne også lavet ”forsøg” med. – Ja - altså eleverne har fået strøm fra et
batteri, indsat et voltmeter og fået strømmen til at gå gennem metaltråden på
potentiometret. Altså ingen rigtige målinger – bare viseren på voltmetret bevægede
sig, var forsøget udført og vellykket.
130 lommeregnere givet af bodil og Niels Hjorth |
Jeg tror, potentiometret kommer som eksamensspørgsmål i år –
og hvis de havde praktiske prøver sidste år, så var den praktiske del, at
forklare et voltmeters brug og indsættelse i et kredsløb – det giver en
forklaring på de mange voltmetre. Jeg tror, man, i Tanzania, er i gang med at
tilføje nogle praktiske aktiviteter til nogle ellers helt igennem teoretiske
prøver. – Jeg tror, det vil være godt for eleverne – det vil gøre det nemmere
at forstå fysik, og andre fag, for rigtig mange elever. – Og det vil give
mening at sende godt dansk fysikudstyr til Bweranyange, lærerne vil være
tvunget til at ændre deres undervisning til noget der er mere praktiske, Hvis
der er noget i depotet, som det er let at bruge, motiverer det lettere lærerne til
at gå i gang med praktiske øvelser – til glæde for eleverne.
Jeg har rigtig god tid i øjeblikket – men de praktiske
prøver gør, at sciencelærerne har travlt. – Målebægre og reagensglas skal vaskes
– det gør elevere. Bordene skal stilles op på rigtig måde – det gør eleverne.
Prøverne skal forberedes, senere rettes – det gør ministeriet. Der skal være
vagter til prøverne - det klarer ministeriet også. Jeg tænker, at lærerne, i
forbindelse med de praktiske prøver, er mere nervøse end eleverne – derfor
suser de lidt rundt og ser forvirrede ud.
Jeg har ikke suset rundt – men snarere drysset rundt – det
har været lidt småkedelige dage. Normalt skriver jeg blog om aftenen. - Efter
kl. 17-18 er der som regel strøm hjemme hos Sister Zeulia - og så lægger jeg bloggen
på nettet dagen efter, på skolen, hvor internettet er rimeligt godt. I dag er
skriverierne foregået på skolen i et kladdehæfte – og skrevet ind på computer
hjemme efter at strømmen er kommet.
Ellers er hverdagen ved at indfinde sig – savnede i starten
mine søde skolepiger om morgenen – der var ingen til at følge mig i skole syngende
guddi morning tisjer ……….men nu er de dukket op, det er jeg glad for – det er
hyggeligt, det er nogle fantastiske piger.
Jeg regner med, at jeg skal besøg KARASECO en af dagen,
inden jeg rejser hjem. KARASECO er en Secondary School lige som Bweranyange,
men de har klasser fra Form 1 til Form 6 og er en skole for både piger og
drenge. Jeg tænker, at når jeg får rigtig mange fysikinstrumenter i efteråret
2017 – og finder ud af, hvordan jeg kan få dem til Tanzania, med container
eller…….– så er der for mange til én skole – så måske kan de også bruge nogle
fysikinstrumenter på KARASECO. Jeg vil gerne besøge skolen og se deres
fysiklokale. Det er Sophia der er forstanderinde på skolen. Da jeg besøgte
Bweranyange i foråret 2015, var det Sophia der var forstanderinde her. Jeg
boede en uge i hendes hus, det kunne være hyggeligt at hilse på hende igen. Har
netop hørt fra Sophia – jeg tager af sted i næste uge.
Mange kærlige hilsner Bodil
PS: Der har været praktiske kemiprøver i dag – (den dag jeg
lægger på nettet). For de lidt kemikyndige: – Titrering af natriumhydroxyd
(NAOH) med saltsyre (HCl) til PH 7. Udfør øvelsen og beskriv reaktionen. 3
timers prøve for piger i en klasse der nogenlunde svarer til 1.g i Danmark –
piger som har tilvalgt fysik og kemi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar