Giv en ged!

To fantastiske måneder, i Tanzania, er ved at være slut.

Ligger på min seng og skriver, i baggrunden kan jeg høre korsang – det er pigerne på Bweranyange – mine piger – de øver sig, der skal være fest på mandag. De holder fest for mig, men heldigvis bliver det i denne omgang en fest for alle – eleverne holder juleferie fra 30. november til 8. januar – så det kommer til at virke som en afslutningsdag for alle med sang, musik, dans og god mad. Eleverne elsker at synge, danse og optræde – jeg glæder mig, rigtig meget, til festen.

Søndag holder vi en lille fest her i huset – også med god mad og gaveoverrækkelse. Fra nu af er alle dage en fest. En lidt mærkelig følelse! – Jeg glæder mig til at vende hjem til Danmark, men det er alligevel trist, at sige farvel til alle de skønne mennesker jeg har mødt. Glæder mig allerede til at komme tilbage på skolen i 2018.

Det har, igen, været en fantastisk oplevelse, at være volontør her på Bweranyange. Fantastisk at se pigernes glæde ved at få bøger. Se deres glæde ved at lege med de fysikinstrumenter, som jeg havde med. Nååååh nej - pigernes glæde ved at lave forsøg med de fysikinstrumenter, som jeg havde med. Men der må gøres noget for lærerne – det er blevet vanskeligt, at være lærer. Når man altid har brugt tiden i klassen på, at skrive bøgerne af på tavlen og eleverne så har kopierede det, der stod på tavlen til kladdehæftet, som lærerne så samlede sammen og rettede. – Lærerne bruger oceaner af tid på, at rette det som eleverne har skrevet af – eller måske især på at kontrollere, at de virkelig har skrevet det, som de skulle. Det er ikke effektiv undervisning og når så tiden hvor de er – eller skulle være - i klassen bruges på at komme for sent og på at slå pigerne – kan jeg faktisk godt forstå elevernes dårlige standpunkt. Jeg har snakket rigtig meget med, især, sciencelærere, men også med flere af de andre lærere, og nogle fra bestyrelsen, om det.

En af lærerne er til en konference i øjeblikket og vi andre – sciencelærere - retter hans eksamensopgaver – det giver sommetider nogle sjove oplevelser – ja, jeg forstår ikke altid rettevejledningen – f.eks. fra Kemi.  Indsæt et ord: ……..ikke ind i laboratoriet uden at have fået lov. Der skal stå gå! - Det siger rettevejledningen.  – Kan der måske også stå løb? Eller kik?  Eller: ……….ikke kemikalierne uden lærerens tilladelse. Der skal stå bland! Kunne der også stå smag? Eller spis? Eller drik? Eleverne har mange gode forslag – og nogen af dem kan jo være rigtige nok! Jeg tror ikke Fuglsang bryggerierne i Haderslev, vil mene, at de er en kemisk industri – men det er de ifølge rettevejledningen – og indrømmet, jeg har heller aldrig set et appelsindepot på fabrikken. Til gengæld har tandpasta og benzin - ifølge samme rettevejledning - ikke noget med kemi at gøre!  Sådan bliver jeg klogere hver dag – og det er jo dejligt i min alder.

Det næste år - inden jeg regner med at vende tilbage – skal jeg have søgt om penge til flere bøger, og til andre projekter. Men der skal også være tid til at overveje, hvad der kan gøres bedre i matematikundervisningen. I hele Tanzania består kun 12-15 % af eleverne til eksamen i matematik Form 2 og endnu færre i Form 4. Bweranyange ligger desværre endnu lavere! Jeg har set nogle af de nationale prøver og de er ikke svære.

Desværre kan jeg ikke lave om på undervisningssproget (der undervises i øvrigt meget på swahili på Bweranyange – selv om undervisningssproget er engelsk – godt for forståelsen af fagene men det betyder, jo desværre, at pigerne ikke er alt for gode til engelsk, når de sidder til eksamen). Jeg kan heller ikke lave om på lærernes uddannelse - men måske er der nogen af jer, der sidder derhjemme, og læser dette, der kunne tænke sig at blive volontør på Bweranyange og hjælpe lærerne med undervisning i pædagogik. – Et par pensionerede lærere? – Det er en fantastisk oplevelse, at være seniorvolontør her i Tanzania. Kunne det ikke være fantastisk at være med til at gøre Bweranyange til en mønsterskole? – Se ideer og pædagogik spreder sig til andre (af ELCTs) skole.

Nu øver de også i kirken, lige ved siden af hvor jeg bor – korsang til 1. søndag i advent. Deres sang overdøver sangen fra skolen. Glæder mig til at være med til 1. søndag i advent her i min lokale sognekirke – regner med, at der er masser af sang – og børnene har øvet sig på drama og talekor – har jeg set.

 Jeg har snakket med Zeulia. – Jeg vil gerne køber en levende ged, som min julegave til dem der bor her i kompounden – hun siger, at der sommetider er en ged på kirkemarkedet her op til jul - men jeg kan godt være i tvivl, om jeg kan finde ud af, at købe en. Jeg kender kun tallene på swahili op til 39.500 - det er godt hundrede kroner – og det får jeg vist ikke en ged for. Jeg skal overbevise Zeulia om, at jeg mener det med geden inden søndag. Hun kan godt slagte den – siger hun. Det kan jeg ikke – men købe den, det vil jeg gerne.

Her lørdag snakker vi stadig om at købe en ged. Problemet er, at Zeulia faktisk ikke kan slagte en ged, som hun ellers sagde – men det kan evangelisten – og så får alle alligevel gedesteg til jul.

Eller gør de? – Sidste udvikling er, at Zeulia mener, at jeg bare kan give hende pengene og så kan hun købe en ged, når vi når lidt tættere på jul. – Men den går ikke! Her er masser af plads til en ged. Jeg har boet for længe i Bushangaro, til at tro på hvad som helst.

Lørdag eller søndag er min sidste dag på internettet – sidste blog, i denne omgang, kommer fra Danmark – når jeg igen er hjemme i mørket og kulden.

Kærlig hilsen og glædelig advent

Bodil.

PS: Lige inden jeg lagde min blog på nettet. Så fik vi alligevel købt en ged – 45.000 Tz shillings – omkring 150 kr. - Kød til jul til alle her i vores lille kompound. Og så bliver græsset også slået!