Afsked med Form 4

Her i Tanzania tager man pænt afsked med folk, når de forlader ens hjem. Man følger dem et stykke på vejen. – Jeg har selv oplevet det mange gange.  Tænker, at når jeg selv siger farvel til mennesker, i mit hus, hjemme i Danmark - nogen som har været gæster i mit hjem - så følger jeg dem egentlig også tit ud til bilen eller vinker, i det mindste, til dem fra trappestenen.  Når jeg tænker efter, tror jeg, vi er mange, der gør sådan i Danmark.

Da jeg var lærer på en efterskole i Danmark og vi skulle sige farvel til et elevhold, festede vi hele dagen i forvejen - og de sidste timer var der store knus og mange tårer. Jeg kan ikke huske at nogen af lærerne græd, men eleverne gjorde. – Jeg kan også godt huske, at jeg selv har haft en klump i halsen – for hvor var jeg dog kommet til at holde af alle de irriterende, dovne, provokerende, møgunger - for de var jo, alle sammen, fantastisk skønne unge mennesker.

I disse dage tager vi afsked med Form 4. De har været elever på skolen i 4 år. Nogle af dem var til eksamen i dag og en time efter bar de deres ting ud fra skolen, de sidste skal til eksamen i handel i morgen – så rejser de også hjem. Her var ingen afslutning eller fest. – Eksamensbeviset kommer sidst i januar – ja, man har jo ikke post her i landet, men det bliver, på en eller anden måde, sendt til forældrene.  En ganske stor del af pigerne er desværre dumpet. For rigtig manges vedkommende skyldes det især matematik men også fysik.

Jeg blev overrasket, da jeg så dem komme gående med deres lille kasse samt en sammenrullet madras.– Jeg havde tænkt, at de skulle feste fredag aften eller evt. lørdag, inden de tog af sted. Jeg kan huske, hvordan alle eleverne festede for mig, da jeg havde været her i tre måneder – og jeg ved, at der er afskedsfest for mig mandag d. 28. november, inden jeg forlader skolen. Jeg ved at eleverne elsker at feste, synge, danse, holde taler.

I dag kom de første så gående ud af skolen på vej hjem. På parkeringspladsen ventede to taxier samt nogle motorcykler.  Men inden da stod der tre lærere parat - kasserne skulle åbnes – alt blev rodet igennem – havde eleverne taget noget, der hørte skolen til? Pigernes hæfter blev undersøgt for skolens stempler - lærerne fandt ikke noget, som eleverne ikke måtte have.

Og jo, det gjorde de. - En af pigerne havde klistret den indvendige side af låget på hendes kasse helt til med billeder.  Billeder af hende selv og kammeraterne i skoleuniform – billeder af popidoler, tror jeg det var – og så nogle billeder af hende selv, taget ved en bygning som jeg ikke kendte, iført en top med stropper og lange bukser. Først grinede lærerne fjollet i et stykke tid – så tog de fat i billederne og hev dem af låget. Jeg forstod ikke hvad der foregik, så jeg spurgte hvad der var galt – fik først intet svar, men da jeg spurgte igen, sagde de, at det var imod skolens regler. Pigen var meget ked af det – og jeg tænkte, at det var pæne og anstændige billeder, de kunne være taget på gaden i Bukoba og kassen skulle med hende hjem, så lærerne kunne vel være ligeglade, men lærerne beholdt billederne.  Udover de lærere der undersøgte kasserne var der ingen lærere, eller forstanderinde, til at sige farvel til eleverne – ikke et knus ikke et håndtryk - ingen sagde farvel og ha´ det godt – jo jeg gjorde.

Jeg holder meget af Bweranyange. Eleverne er fantastiske og lærerne er også rare og venlige overfor mig. Men jeg bliver sommetider virkelig vred, når jeg ser hvordan lærerne behandler eleverne.

Jeg ved ikke, om det var nødvendigt at gennemrode alt eleverne bagage, inden de forlod skolen – det er muligt, at der ellers kunne være g(l)emt noget i bagagen. Lærerne kunne måske have kikket, inden eleverne lukkede kassen, på sovesalen – eller i det mindste kunne de have talt ordentligt til pigerne, når de nu ikke fandt noget i deres kasser. Var det virkelig nødvendigt at beslaglægge en piges billeder?  Og jeg kunne fortsætte. – Er det virkelig nødvendigt at tæve pigerne med kæppe?  - Eller slå med en kæp i håndfladerne dagen før en skriftlig eksamen?  Er det virkelig nødvendigt at grine af pigerne, i stedet for at hjælpe dem, hvis der er noget, de ikke kan finde ud af?

Hver dag starter med morgensang og morgenbøn her på skolen. Lærerne holder på skift taler - ofte med kraftig røst, og mange fagter – jeg forstår, som regel, ikke noget som helst - talen er på swahili – indimellem oversætter taleren lidt til engelsk – nøgleord tænker jeg - eller en anden lærer fortæller mig, hvad dagens tale handlede om – og jeg kender jo teksten de taler om.  Der er ingen sammenhæng! – Kristendommen handler (bl.a.) om at elske sin næste som dig selv – om at behandle andre mennesker som du selv vil behandles – eller (måske lidt højtravende) man kan sige, at det handler om at elske andre mennesker, ligesom du selv er elsket af Gud. – Og så mener jeg, kristendom handler knap så meget om at se from ud – gå i kirke hver søndag - synge salmer - be´ alenlange bønner og holde fromme taler.

Ja, undskyld – men jeg mener lærerne har misforstået kristendommen temmelig kraftigt, når de tillader sig at slå og nedværdige en flok store piger.

Kærlige hilsner Bodil

PS: Jeg skal hilse fra Sister Zeulia og Dina.