Nej, det blev bestemt ikke kedeligt!

It takes a woman to raise the nation - det er Bweranyanges motto.

Nu har jeg været sammen med 289 piger I næsten 3 måneder. Det har været fantastisk! Fantastisk dejligt når de har været sjove, søde og samarbejdsvillige – fantastisk irriterende når de har været provokerende, ugidelige og ikke har villet samarbejde i timerne. – Ja, de har vel været sådan som piger, i den alder, nu engang er både her i Tanzania og i Danmark. Der er gods I de piger, så de kan - raise the nation – det både tror og håber jeg.

Det har været en fantastisk oplevelse at være sammen med dem, men nu er det slut. Der er blevet holdt, ikke mindre end, tre afskedsfester for mig. Der er blevet holdt taler, sunget, danset, givet gaver – og drukket sodavand – en af mine afskedsgaver til skolen var 317 sodavand med skruelåg – så de kunne gemmes.

Pigerne er ikke vandt til at få sodavand sådan som danske unge – så det vakte stor jubel. – Men - uddelingen - kære viceinspektør – den skulle du absolut stå for - næste gang gør jeg det selv – det havde du ikke ret meget styr på……..

Ja, helt slut er det jo ikke. Jeg regner med at rejse tilbage i september eller oktober for en kortere periode. Jeg håber, at kunne samle noget dansk udstyr til fysikundervisning – og penge til ca. 80 bøger ville også være godt – jeg har talt med boghandlen i dag - de har lovet, at give rabat – mindst 10 %.– Jeg kom for resten til at købe matematik bøger til form 1, 2 og 3 - så måske…………. – Jeg glæder mig allerede til at se både piger og lærere igen.

 En af de sidste dage fik vi også gang i hæklenålene og stoppenålene – og pigerne fik repareret deres skole trøjer.  – Jeg var nødt til at tage undervisningstid – der er simpelthen ikke noget der hedder fritid på Bweranyange. Jeg forsøgte ellers, flere gange, med søndag eftermiddag – prøvede at lave aftaler med vagtlærerne – der stod private studier på skemaet i to timer. Men hver gang skulle der slås græs, pudses vinduer, hakkes kanter af, fejes eller vaskes gulve. Så til slut, og for at vi ove

rhovedet fik brugt hæklenålene m.v., blev det altså et par biologitimer, som vi brugte. Mange af pigerne er ganske ferme til at bruge en hæklenål og en stoppenål – og de vil gerne lære at reparere skoleuniformen. – 

Hvis du har nogle synåle og noget brunt tråd, så tager jeg det gerne med - så går vi i gang med at reparere nederdelene – der er nok at tage fat på. Vi kan også sagtens bruge flere hæklenåle. Maskerne på trøjerne løber lystigt – gad vide om dem der strikker trøjerne husker at hæfte enderne. –Jeg har kikket efter og svaret er nej! Pigerne skal lære at hæfte en ny skoletrøje, inden de tager den i brug.

Nu er jeg så i Bukoba – bor på et rigtig fint værelse med en dejlig altan – har den mest fantastiske udsigt – jeg kan ligge i min seng om morgenen og se solen stå op – det er vildt!! Lige nu spejler månen sig i søen.

Påskedag i domkirken i Bukoba,

De laver dejlig mad på Hotel Kolping – den første aften havde de godt nok kun fisk – ingen kød – UPS tænkte jeg – jeg har, da vist, fået alt den fisk, jeg behøver for den næste lange tid – og valgte en vegetar burger. Men allerede aftenen efter var der kød på menuen, og i aften fik jeg pizza.

Mange kærlige hilsner og glædelig påske til alle.

 Bodil

PS: Stakkels Sister Zeulia ringede i eftermiddag – Bodil er rejst – men endnu værre, Dina (min unge pige) er også rejst – nu er Sister Zeulia alene i huset? – Hvem skal nu lave mad, vaske op, vaske tøj, gøre rent, passe haven og hakke i shambaen?

Dina er ved at lave mad

I aftes sad jeg og læste i Lonely Planet. (turistbog - bl.a. om Bukoba)– Hvad kan man lave i Bukoba? – Der ligger en lille ø lige ud for byen - ude i Victoria søen. Jeg kan se at færgen koster 1000 tz shilling (omkring 3,50 kr.) måske er det steget lidt efter at bogen udkom. – I dag var jeg så på turistbureauet – de ville gerne arrangere færgeoverfarten for mig, det ville koste 60 US dollars. (omkring 450 kr.) Jeg tror godt, jeg selv kan finde ud af at købe en færgebilletbillet – måske endda lidt billigere. Har senere i dag lavet aftale om en fiskerbåd, som skal sejle mig derud.  – Jeg skal også se nogle huler et sted her i nærheden – det bliver spændende – og noget dyrere end de 3,50. I øvrigt ringede turistbureauet her til aften - de kunne lave turen til øen for 35 dollars - - men, men, men det var for sent - og stadig for dyrt – og en fiskerbåd - det lyder da meget mere spændende end en almindelig færge.