En dødkedelig blog om fysikundervisningen på Bweranyange.

Hvor er den tid dog blevet af? Jeg har kun tre dage tilbage på Bweranyange. En dag med undervisning og to dage med prøver. Det er vemodigt, at skulle tage afsked med pigerne. Men det er også tankevækkende, at min undervisning ikke har givet større resultater. Jeg har været ”efterskolelærer” i tre måneder og er ikke helt tilfreds med min indsats i fysik. Jo, jeg har gjort det så godt jeg kunne – og sommetider også bedre end jeg troede jeg kunne. – Jeg har brugt lang tid på at læse og gennemtænke alle muligheder – fået nogle af de bedste elever til at gentage på swahili – så jeg troede, alle elever forstod. Alligevel har jeg, gang på gang oplevet, at eleverne ikke har forstået, eller ikke kunne huske, det vi lige har snakket om.

De sidste prøver var, som jeg tidligere har skrevet, heller ikke alt for gode. Noget nemmere er det gået med biologi – pluk et bananblad og der er undervisningsmateriale til flere timer – prøvekaraktererne, i biologi, var også noget højere.

Ikke bare jeg, og mine elever, men hele skolen har et problem. Elevtallet falder kraftigt og elevernes karakterer falder lige så kraftigt. Jeg har tænkt meget over hvorfor – og selvfølgelig er det svært at undervise 58 elever i fysik uden bøger og apparatur, men det gør de jo også på de andre skoler – og det står endnu værre til i matematik – og det forstår jeg ikke. Selvfølgelig mangler det fag også bøger, men matematik er et helt teoretisk fag – det burde være muligt. Men hvad ved jeg?

Ja, der er 58 elever i min form 2 klasse – men i form 3 og 4 er fysik valgfrit, og rigtig mange vælger det fra. Det betyder, at nogle lærere kun har ca. 15 elever i klassen. - Jeg tror, at det er de elever, der er bedst til fysik, der vælger det til. Alligevel er deres fysikkarakterer noget lavere end karaktererne på form 1 og form 2. Det vil jeg tænke over, inden jeg vender tilbage igen i september eller oktober, forhåbentligt med en kuffert fuld af hjælp til undervisningen. Jeg skal også have købt nogle matematikbøger, når jeg kommer til Bukoba. –Jeg skal forstå hvorfor matematik er bundskraberen - hver gang – og hvorfor Bweranyange ligger noget lavere, i matematik, end andre tilsvarende skoler -

- - HOV! – Ja - jeg har læst de fleste af de der statistikker - som jeg syntes var så unødvendige - - - - når de nu alligevel var lavet!

Her er solen og varmen og tørvejret for alvor sat ind. Vi har ikke fået regn i to uger. Når jeg går hjem fra skole, kan jeg se, at de små bønneplanter er begyndt at hænge. Det er ikke godt – men det er ikke nemt at finde ud af, hvornår det regner og hvornår det ikke regner. – Klimaforandringerne har skabt store ændringer i regn- og tørtiden her og det kan få store konsekvenser for befolkningen i og omkring Bweranyange. Årsagerne kan vi diskutere på science lærerværelset – men kan vi gøre noget ved det? Er det Danmarks og de andre industrilandes skyld?

Det har været en fantastisk oplevelse at bo, og være volontør, i Bweranyange. Pigerne og lærerne har været dejlige, sjove og spændende at tale med og være sammen med. Og det har været dejligt med freden og roen, i Sister Zeulias hus, når jeg endelig havde fri.

Jeg er blevet forkælet med rigtig dejlig mad. Naturen er også helt fantastisk heromkring, når jeg har haft tid, har jeg gået lange ture - kikket ind i Rwanda – hilst på primary school elever – og på en masse andre. Vejene heromkring er lettere at gå på end at køre på.

Nu glæder jeg mig til at holde påske i Bukoba – ved Victoriasøens bred – tage, nogle dage, til Kyerwa og hilse på gamle venner, men også til at vende tilbage til Danmark til foråret og de lange lyse sommerdage og sommernætter.

Mange varme og kærlige hilsner Bodil   

PS: Da vi fik elektrisk lys, kunne jeg godt se, at min unge pige i huset havde adskillige grå hår. I går havde hun så besøg af et barnebarn. Dina er mor til 4 børn - de tre er gift og det yngste barn – en dreng -  går på form 3. Så helt ung er min unge pige i huset ikke! Men dygtig og venlig det er hun!

Og så fik vi gang i hæklenålene og stoppenålene. Adskillige skoleuniformer er blevet repareret. Der er mange af pigerne, der er ganske ferme med en hæklenål. Jeg tror der er bedre internet i Bukoba, så kommer der billeder.

Vi læses ved i Bukoba. - Og så skal jeg da lige love for, at at vi fik vandet de bønne-planter!