1

1
Tre piger fra Bweranyange.

fredag den 25. marts 2016

En lille billedserie fra mit besøg på Musira Island.

Et meget spændende besøg. Der bor mange unge mænd – med eller uden familier. De tjener gode penge på fiskeriet. Fisken nedises og sælges især til Europa og USA. En af fiskerne fortalte – til min guide, som oversatte: - ” De spiser kødet i de rige vestlige lande, vi får kun benene.” Desværre er det sådan, at de unge mænd fisker om natten, sover og drikker om dagen. – Hvis de har familier - hvad en del af dem har - går deres børn sjældent i skole. Som guiden sagde - hvad skal de bruge skolen til? De går bare og venter på, at blive gamle nok til at starte med at fiske. Om aftenen kan jeg se lyset på bådene, når de ligger på vandet og fisker.
Øen har tidligere været brugt som fængsel. Jeg var en tur rundt på øen, så huler hvor de kriminelle har boet - besteg toppen. Bare så du ikke er i tvivl - det er menneskeboliger du ser på billederne.
I øvrigt går der ingen færge til øen – kun fiskerbådene. Der står så meget i Lonely Planet – men det passer ikke alt sammen.  Der er langt op i sådan en fiskerbåd og endnu længere ned – især for en gammel kone som mig. Der var mange der fik sig et billigt grin. Sluttede af med en virkelig flot sejltur rundt om øen – i en fiskerbåd fyldt til randen af mennesker! Hende den hvide (mig) havde betalt for turen, så det var en gratis tur. – Nogle af øens beboere havde aldrig set bagsiden af øen – og så fik de jo også en gratis tur til Bukoba.
I morgen skal jeg så se vandfald huler og varme kilder – tror jeg - måske!


















Mange kærlige hilsner Bodil

Et lille PS skal I også have i dag.



Jeg købte jo matematikbøger den første dag, jeg var her. Har læst en del i dem – især når jeg har siddet og ventet på at få mad på hotellet. Jeg har godt nok undret mig! En gang om ugen skulle jeg have fysik lige efter matematiktimen. Matematiklæreren var aldrig færdig med undervisningen – så jeg stod næsten hver gang i døren og ventede på, at han skrev det sidste på tavlen. Mærkeligt tænkte jeg, nu underviser han igen i andengrads beviset – men det er selvfølgelig også svært for eleverne. – Forleden aften bladede og rodede jeg rundt i form 2 matematikbogen – men andengrads beviset er der ikke! Det er først i løbet af form 3. – Matematiklæreren er en af dem der kommer 20 minutter for sent til timen - slår eleverne i mindst halvdelen af den resterende del af tiden, (der er forskelligt antal minutter pr. lektion – for det meste – 40 eller 80) og - ja, jeg har en grum mistanke – eller vist ikke bare mistanke…….

Ingen kommentarer:

Send en kommentar