En rigtig træls oplevelse!

Vi har haft prøver de sidste dage – igen - igen. Jeg har forberedt opgaverne til Fysik og Biologi form 2 – siddet vagt torsdag, fredag, lørdag - op til 10 timer hver dag - og rettet opgaver resten af weekenden. 116 opgaver - Jeg havde ellers troet, at kontoret ville rette – de bad nemlig om et svarark og et rettelsesark.  - Jeg havde stillet spørgsmål, som kunne besvares på forskellige måder – så det var et ganske omfattende papir! – Og så skulle det ikke bruges til noget som helst – jo til arkivet – arkiveret sammen med en masse andet ligegyldigt papir.

Mandag afleverede jeg så både fysikprøverne og biologiprøverne tilbage til eleverne – gennemgik opgaverne – eleverne fik deres karakterer – de stod på papiret. Bagefter kom en lille sværm af piger og mente, at der var fejl i karaktererne. Og faktisk havde jeg lavet nogle fejl. Desuden havde en af pigerne glemt at skrive navn på papiret – og hun fik udleveret opgaven, men jeg skulle have den igen, så jeg kunne skrive karakteren ind i mit ”karakterregnskab”. Da jeg fik opgaven igen, så karaktergivningen lidt anderledes ud - syntes jeg. – Jeg tænkte, hvorfor har jeg skrevet sådan – og sådan skriver jeg da ikke firetaller!!!  Men farven og blyanten som det var skrevet med, var helt som jeg havde gjort – og måske var det også gået lidt stærkt - lige til sidst, da jeg rettede hendes opgave.

En anden af mine fejl undrede mig også – havde jeg virkelig glemt, at give karakter for en hel ”del-opgave” som var fuldstændig korrekt – jeg brugte mandagen til at tænke og tænke. – Hvad var det her? Noget var galt. Sidst på dagen skulle jeg have biologi - og så tænkte jeg, at jeg ville forsøge, om jeg kunne løse problemet. Jeg bad Benitah – hende med opgaven - om at gå til tavlen og bad hende om at svare på det spørgsmål igen, som hun havde svaret helt korrekt på i opgaven – Hun anede ikke hvad svaret var – hun stod ved tavlen ca. 20 minutter og hårdt presset indrømmede hun, at hun havde tilføjet opgaven, da jeg gennemgik den på tavlen – jeg var rystet – beholdt opgaven og lovede hende, at hun ville få 0 for opgaven. Derefter blev hende med de underlige tal i karakteren hevet frem – og efter lang tid indrømmede hun også, at hun havde fusket med opgaven – jeg havde skrevet med en rød blyant – hun havde en der havde samme farve – hun havde visket ud og givet sig selv en højere karakter end jeg havde givet hende. Også hun blev lovet et 0.

Jeg beholdt de to opgaver – hvad skulle jeg gøre? Ja, jeg skulle jo nok snakke med forstanderinde Edina. Så havde nogen slået de to piger så de var gule og blå – eller hvilken farve mærker efter slag nu har på dem. Jeg tænkte det halve af natten. De første timer om morgenen havde jeg ingen lektioner – jeg satte mig på en sten – med hele den vidunderlige udsigt foran mig.

 Var jeg nødt til at gå til forstanderinden? Hvordan fik jeg dette problem sluttet af på en ordentlig måde? Pludselig stod der to piger foran mig – de sagde (oversat) mmmmmmhmmummumle. Så var der stille et øjeblik – derefter sagde de – (stadig oversat) mmmmumlemumlemumlefysikbiologi. Ja - det er rigtigt - det var de to piger. – Jeg og alle andre, måtte meget, meget undskylde. De lovede mig, at det aldrig ville ske igen.  - Hvad ville du have gjort?  Vi havde en lang snak! - Jeg tilgav dem – de fik den karakter de fortjente – og altså ikke det 0 som jeg havde lovet dem.. Var jeg for eftergivende? Jeg ved det ikke.

Nej - det er ikke dem!

Jeg holder igen weekend i Kayanga – jeg glæder mig til at holde fri - til at ingen siger madam – madam – madam – tell me …., give me …… good afternoon madam osv. osv . Glæder mig også lidt til, ikke at skulle have fisk til aftensmaden, til at sove længe! – Bare lidt længere -  til at gå på markedet og  shoppe lidt – i rigtige butikker – eller næsten rigtige butikker.  Jeg vil købe en flok linealer samt nogle kuglepenne med hjem til eleverne.

Der skal også være tid til at skrive endnu en blog – blog nr. 100 – Jeg var til lærermøde i går – godt 6 timer. Måske har jeg svaret – mit svar – på hvorfor elevernes niveau ikke svaret til det tilsvarende danske. 

Mange kærlige hilsner Bodil

 Ps: Holder påskeferie i Bukoba - skal bo på hotel Kolping – med udsigt over Victoriasøen – gå lange ture - spise lækker mad! De laver fantastisk mad på Kolping! Glæder mig! - - - - - Men glæder mig ikke til at forlade pigerne - på trods af det som skete.