Lange dage starter tidligt om morgenen.
Af sted i bil mod en af Danish Missions secundary schools. Vi bliver modtaget af en hel skolegård fuld af børn. Efter varm velkomst blomster m.v. får vi lov til at kikke ind i klasserne. Det er rart at møde engagerede lærer og børn. Hvor er de børn bare fantastisk kønne – ærgerligt, at man ikke kan tage en to tre stykker med hjem – men det går nok ikke – de er så yndige – skoleuniformer, fletninger med blomster og så de smil!!!
Endnu en skole – lidt mindre – men lige så spændende og velfungerende. På tredje skole som er en grundskole, møder vi et børneparlament. Børn som lærer om demokrati – og udøver det. Børnene, som er mellem10 og 18 år gamle er valgte, af deres lige så gamle kammerater. De nedsætter en regering og kommer med forslag til hvad der kunne ændres i skolen og landsbyen, de har også lidt penge at råde over, og bestemme hvad skal bruges til. En virkelig god ide!
Bagefter var vi med en gruppe kvinder til kvindemøde i kirken. Kvinderne mødes en til to gange om måneden for at diskutere og tage hånd om de problemer som er i landsbyen. Jeg var der sammen med en gruppe elever fra Hamburg. Havde kvindegruppen noget de ville spørge tyskerne om? Det havde de – og skal jeg tro de tyske elever så er Tyskland et helt andet samfund end det danske. Ingen unge drikker, der næsten er ingen skilsmisser, ingen arbejdsløshed, osv. Som afslutning på dagen så vi en danse- og trommegruppe i billygternes skær. Det var helt utrolig hvad de kunne. Det meste var uden ord, men når der var tale, fik vi det oversat. Aftenen sluttede med en dejlig middag. Vi fik mange gaver i løbet af den dag – to gange fik vi blomster, desuden en lommelygte, en lille metalstage, en keramikfigur af ”Bambi” og dens mor, to tørklæder og et gæstehåndklæde.
Og så dagen efter - i går, startede jeg i Sri Ramsuratkumar Asram. Overværede en puja – det vil sige en ofring til guden. Gik derefter hen i en meditationshal og kikkede på de mange guruer der hang på væggen. Til sidst satte jeg mig lidt på en trappesten udenfor meditationshallen. Pludselig sad der en sadhu ved siden af mig.
Hvor kom jeg fra? Hvad hed jeg? OSV. Spurgte om han kunne fortælle mig lidt om stedet. Et kunne han godt. Jeg spurgte lidt forsigtigt ind til det med hinduismens mange guder, og dyrkelsen af dem – fik et noget overraskende svar. Derom senere.
Og så i aftes var jeg på Giripradakshina- fuldstændig forrygende. Hvad det er? Jo sammen med flere tusind mennesker vandrede jeg de 14 km. rundt om bjerget Arunachala – bjerget en et Shiva Lingam – Shiva selv. Vi gik enormt tæt, og sikke en stemning, Der var boder hvor man kunne købe alt muligt. Små steder hvor man kunne købe kaffe eller sodavand, foruden alle templerne - og meget, meget andet. Jeg gik i sandaler, men næsten alle gik i bare fødder, her blev spillet, sunget, tigget, snakket – men her var ingen fulde folk, og ingen ballademagere. Det regnede lidt, men det gjorde ikke så meget. Glæder mig allerede til næste fuldmåne. Man går nemlig ved hver fuldmåne. Har ingen billeder fra giripradakshina, mit kamera er ikke så godt til billeder i mørke.
Var en tur i Ramana Asram i dag, satte mig på trappen, pludselig sad der en stor abeunge på min skulder, den begyndte at pille mig i håret – gad vide hvad den fandt. Indrømmet jeg blev lidt forskrækket. Aberne har unger i øjeblikket de er bare så søde.
De kærligste hilsner Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar