Stille dage i Bushangaro.

Jeg kan huske, at der engang var en kommende elev på Kongeådalens Efterskole, som, da forstanderen fortalte hende, at hun selv skulle gøre rent på værelset,  spurgte, hvem der så skulle gøre rent og tømme papirkurv på hans kontor. Heldigvis kunne han fortælle, at det gjorde han selv, og lærerne gjorde rent på lærerværelset.

Det er lørdag formiddag, jeg er gået en tur til landsbyen - den ligger lige ved siden af det hus som jeg forhåbentlig snart skal flytte ind i.  Der bor flere mennesker i den lille landsby, end der gør både ved skolen Bweranyange og lidt udenfor skolen hvor jeg bor i øjeblikket. Faktisk er der en lille butik hvor man kan købe små fornødenheder – vand, sæbe, kiks og sodavand – og sikkert en god del andet. Det er ca. en halv times gåtur til landsbyen, opad forstås – av min kondi - men så er det jo nedad hele vejen hjem. Jeg købte en sodavand, og satte mig udenfor butikken.  - Jeg ved ikke hvad du forestiller dig, når jeg siger butik – men det er altså en lille trædør i et lerklinet hus. Indenfor er der en lille disk samt nogle hylder, af gammelt flosset mørket træ. Man kan købe vand, sodavand og diverse pakker som jeg ikke lige kunne gennemskue hvad der er i.

Da jeg sidder på en sten udenfor butikken og drikker min sodavand er der straks 20-25 børn. De siger mange ting, måske både på kinjambo og swahili, og er lidt forskrækkede når de kikker på mig. – Rækker jeg hånden ud løber de mindste væk, medens de største med glæde tager hånden. Det udvikler sig til et kursus i engelsk og swahili. Desværre ikke med så mange ord - især navne på de ting som man lige kan se – sten, sol, træ og hus. Og så de ord jeg kan på swahili – og det er ikke mange – men det var sjovt og hyggeligt.

Og hvad var der så med den efterskoleelev som jeg startede med. Jo, da jeg kom hjem var huset fuld af elever – de havde gjort rent, vasket gulv. De var i gang med opvasken for det meste af en uge – ja, Edina har mange gryder – da de gik smilede de og sagde tak!  En af pigerne var hende som, i et år, har prydet profilbilledet på min Facebookside. Jeg har lovet, at hun får billedet at se, næste gang jeg er på nettet.

I dag er det søndag. – Jeg har været i kirke i Bushangaro. Det er en stor, pæn og ren kirke. Lige før gudstjenesten fejede menigheden – her er ingen kirketjenere - kirken med store bundter af eukalyptusgrene – sikke en duft. Kl. 10 skulle gudstjenesten starte - men da vi startede kl. 10, 15 var vi 7 personer, evangelist og kor inklusiv.  Alle skævede til hende den store blege dame på bagerste række – men ingen sagde noget – gudstjenesten gik sin gang - salmer, prædiken, kor, meddelelser m.v. Heldigvis har jeg Elses gennemgang af gudstjenesten så jeg kunne følge nogenlunde med.

Efter gudstjenesten – vi var nu oppe på omkring 100 deltagere - var der auktion udenfor – desværre kun med få ting, og alle i sorte poser.  Ham der ledede auktionen fortalte hvad der var i poserne, men viste det ikke frem– de fleste ord kendte jeg ikke. Jeg købte en pose med 3 mahindi, til mia tano shilling – der var også narnia – men de var solgt, da jeg endelig var klar til at byde.  – altså - jeg købte 3 majs  for 500 tz shilling – men tomaterne fik jeg ikke. Der var (ca.) en ud af de omkring 100 som kunne engelsk.



Vi snakkede lidt og jeg hilste på søndagsskolelæreren, der var ikke søndagsskole i dag, men hun overvejer, at det skal der være næste søndag – og nej, jeg må ikke besøge søndagsskolen – voksne skal høre på prædikenen – jeg fortalte, at jeg har nogle små spejdere som jeg gerne ville hilse fra – men nej! Søndagsskolen er for børn, ikke for voksne. Jeg må vist forberede en sang til dem – og prøve igen.

Mange kærlige hilsner her fra Bushangaro

Bodil

PS: Så er der kommet en håndværker fra skolen – jeg undrede mig godt noget over hvad det var for nogle galger som han bar ind på mit værelse – men det er til myggenet – herligt! I aftes jagtede jeg en myg i lang tid – og jeg har ikke turdet åbne vinduerne om natten – hvis der var myg. Det kan jeg gøre nu. ØH…….. jeg  håber at nettet også kommer.