Fniiiiiiiiis!!

Herligt at være blevet efterskolelærer igen. Herligt at se pigernes venskab, se dem hjælpe hinanden, fnise og grine sammen. Desværre på swahili – så jeg forstår ikke hvad de fniser af – mig? Eller måske det samme som danske teenagere fniser af - ingenting.

Der er nok ikke 300 piger på Bweranyange – men 250 er her i hvert fald, alle mellem 14 og 18 år.

Jeg har fået mit skema, biologi og fysik i form 2 – som svarer til 9 klasse. Jeg har allerede haft en del timer – dejlige piger - men de er alt for generte til at sige noget, når den store hvide dame spørger - jeg håber det kommer.

Jeg har brugt lang tid på at læse, især, fysik. Jeg har jo godt nok læst fysik på engelsk i en fjern fortid – men jeg har glemt hvad spændingsforskel, strømstyrke, capasitorer (hedder det sådan på dansk?) og en helt masse andet hedder på engelsk – så der er lang, lang vej gennem bøgerne. Lidt lettere går det i biologi. De skal lære om menneskekroppen og ernæring – det er ikke så svært.

Har også været i fysiklaboratoriet – og fundet………absolut intet. Nå jo der var masser af voltmetre, men ingen ledninger, ingen strøm, ingen magneter, og ingen……… - men så var der to stopure, nogle reagensglas – uvaskede forstås - samt bjerge af støv. Heldigvis har jeg selv medbragt et menneske til biologi.

Jeg nyder meget at være her, bor hos forstanderinden – Edina – som er en fantastisk kvinde. – Hun formår at styre både elever og lærere med venlighed og opmuntrende bemærkninger. Sidste år blev der slidt adskillige tykke kæppe ved at slå på pigerne – det har jeg ikke oplevet endnu – håber det varer ved.

Edina bor i et lille fint - nyere - hus. Jeg har ikke et billede af hendes hus - desværre. 

Jeg bor som sagt hos Edina – forstanderinden – jeg har et dejlig stort lyst værelse. Jeg glæder mig til at flytte i Gudrun Vests hus – og det tror jeg også Edina gør. Hun vil gerne have sin lillesøster og søsterens to drenge samt hendes eget yngste barn til at flytter ind i huset. – Jeg fylder jo lidt rigeligt – i et hus på omkring 40m2 har jeg de 10. Desværre ser Gudrun Vests hus forfærdelig ud, så slemt at sister Siolia – som ellers er fuldblods tanzanianer - er flyttet ud af huset og over i gæsteboligen. Jeg håber håndværkerne snart er færdige med huset.

Nu er maden snart færdig. Vi får god mad her - på skolen som regel ris og bønner i en sovs med ægplanter, løg og gulerødder. Hos Edina, kogte bananer, ris og kylling kogt sammen med grøntsager, og somme tider kartofler. Edina har købt æbler fordi jeg skulle komme – de er dyre og ikke den bedste slags frugt man kan få – men hun har helt sikkert gjort det for at være ekstra god ved mig.

Her er ikke ret meget strøm eller net. Derfor er der ingen billeder – de kommer når jeg kommer hjem.

Der kan også godt være diverse fejl i teksten – jeg skal gemme inden batteriet løber ud – det bliver også rettet når jeg får mere strøm – måske hjemme i Haderslev.

Mange kærlige hilsner - fra, det igen varme og solbeskinnede, Tanzania

Bodil