1

1
Tre piger fra Bweranyange.

lørdag den 22. oktober 2016

Hvad handler det om? Glæde? Ansvar? Skyld?


Der var ikke så meget at lave i dag – troede jeg – der er ingen strøm og det er jo svært at lave el-lære uden strøm. Jeg har ellers haft nogle fantastiske fysiktimer – eleverne er helt enormt nysgerrige – fuldstændig optaget af de nye fysikinstrumenter. Det er for alles vedkommende første gang, de står med to stangmagneter i hånden og mærker tiltrækning og frastødning - eller ser de magnetiske linjer – ser, at det som de har set skrevet på tavlen, faktisk eksisterer i virkeligheden. Desværre er to af de tre fysiklærere ikke særlig interesserede. Da de selv gik i skole, skrev man bøgerne af på tavlen og hvad der var godt nok til dem er vel også godt nok til deres elever. Jeg kan godt forstå dem. De har arbejdet på den måde i en mange år – hvorfor skal jeg så komme fra en helt anden verdensdel og ændre på det? Hvilken forstand har jeg på afrikansk undervisning? Det kan da godt være, at eleverne får dårlige karakterer - det er vel ikke lærernes skyld – eleverne må arbejde noget hårdere, hvis de vil have bedre karakterer. Jeg tænker på, hvordan jeg selv ville reagere, hvis det var mig, der var i deres sted.





Jeg skrev en mail til skolen for nogle måneder siden. – Det var en aftale, som jeg havde med lærerne og forstanderen – jeg skrev om, hvad der havde undret mig og hvad jeg ville ændre, hvis jeg kunne bestemme. Jeg skrev, at jeg synes det er et problem, at lærerne ikke møder til tiden, når de skal undervise. Oftest kommer de 20 minutter, eller mere, for sent i en 40 minutters lektion. Derudover fremhævede jeg, at man ikke skal bruge undervisningstiden på at slå pigerne – undervisningstiden skal bruges på undervisning. - - Så kan man slå i fritiden!………Nej det skrev jeg ikke……….slet ikke!
Jeg ved Edina - forstanderinden - er ret enig med mig – og jeg ved, at lærerstaben har drøftet min holdning.
Jeg har kun været her en uges tid – og det ser ud til, at det har haft en lille virkning – som jeg ser det, kommer lærerne nu kun 10 – 12 minutter for sent – og foreløbig har de ikke brugt undervisningstid på at slå pigerne – men jeg har, som sagt, kun været her en god uges tid – så tingene kan stadig ændre sig. I øvrigt har jeg hørt, at der er kommet en lovændring her i Tanzania – som betyder, at lærere ikke må slå eleverne, men at det kun er skolelederen der må – håber meget, det er rigtigt.
Ellers går dagene stille og roligt. Fysiktingene er på plads, lokalet er rengjort og uden strøm er det jo svært at få en pære til at lyse – eller at bevise Ohms lov med forsøg. Herhjemme – i Sister Zeulia hus - er det en meget mørk morgen, når hverken det elektriske lys eller solarlyset virker. Kl. 6 er solen ikke stået op endnu – og jeg ville ønske, at jeg heller ikke var – her er ”bullermørkt”.
I går var jeg alene hjemme. Sister Zeulia havde fået tandpine og Dina var ude at shoppe – Når jeg tænker på folk, som er ude at shoppe tænker jeg på piger – især – som køber dyrt tøj, dyre sko og tasker – men Dina var ude for at købe mad – bananer til at koge og stege, ris, bønner og tørret fisk. Sister Zeulia kom hjem uden tandpine – og uden den tand der gjorde ondt. Tandudtrækning er vist eneste tandlægebehandling her i området.
Her mangler regn og det er ved at være katastrofalt – planterne hænger. Det giver også anledning til nogle debatter på lærerværelset. Desværre foregår debatterne ofte på swahili og så er jeg jo ikke en del af dem – men de sidste dage har vi diskuteret klimaforandringer - på engelsk - så er rigtig mange af medarbejderne, som ikke er lærere, udelukket. - Det er Nordamerika og Europas skyld, at det ikke regner i Bushangaro! Så enkelt kan det siges..  - Så kom den ellers slumrende geolog op i mig. – Nu er det jo ikke sikkert, at klimaforandringerne er menneskeskabte. – Klimaet har gennem hele jordens historie ændret sig, også før der var mennesker – og det er ikke en normaltilstand, i jordens historie, at der er is på polerne. Men jeg kom rigtig under beskydning. – Det er vores skyld, i den rige verden, at der er klimaforandringer – og Afrika tager konsekvensen af det – det er ikke rimeligt. Og når jeg går hjem og ser planterne dø på grund af manglende regn, kan jeg godt forstå reaktionen – og Danmark og andre industrialiserede lande skal selvfølgelig begrænse udledning af CO2 så meget som overhovedet muligt. Men Tanzania skal også huske at plante lige så mange træer, som de fælder – mindst - og begrænse forureningen fra deres industri så godt som det er muligt. Desværre må jeg sige, at jeg ikke tror på, at vi kan stoppe klimaændringerne – langt mindre skrue dem tilbage. Vi må tænke i mere tørkeresistente afgrøder i områder som disse – det er nok det mest sikre.
I dag havde vi valg til elevparlamentet!  4 timers valg! Demokratisk? Jaaaah……….knap så demokratisk som jeg ville have foretrukket det. Der var hele tiden 2 kandidater til hver plads i parlamentet – udvalgt af lærerne. Når der skulle stemmes, trådte de to elever frem og fortalte, hvorfor man skulle stemme på dem – f.eks. som sundheds præfekt, som medie præfekt, som mad præfekt, rengørings præfekt osv. osv. Så stemte eleverne - men i de fleste tilfælde skulle der netop bruges to personer, så selv om den ene fik 298 og den anden 2 stemmer blev de begge valgte. Kun i enkelte tilfælde skulle der kun bruges en - og så blev den med færrest stemmer ikke valgt. Forstanderinden bestemte hvem der blev formand, næstformand og sekretær. Hun var godt nok ikke hjemme på skolen i dag – men hun havde truffet afgørelsen på forhånd. Jeg må samle penge nok ind til, at de kan få bøger til samfundskundskab når jeg kommer næste gang – pigerne skal altså lære noget om demokrati.

Kærlig hilsen Bodil

PS: Jeg rejser hjem 29. november – så har jeg i alt, på min flyrejse, udleder 1.069,26 kg. CO2  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar