Tanker i en magelig liggestol et sted i Tanzania.

Da jeg var på Bweranyange, var jeg med i en historietime, hvor temaet var kolonisering og frihed i Tanzania.  Det var en dygtig lærer, der fortalte eleverne om hvordan portugisiske, tyske og engelske kolonimagter underlagde sig Tanganyika, som landet hed dengang. – Han fortalte, så alle lyttede – måske var han lidt for venligt overfor kolonimagterne, når han fortalte om hvordan de udnyttede afrikanske landets resurser og mennesker til gavn for europæisk økonomi. Han fortalte om frihedsbevægelser - og om TANU som i 1953 fik Julius Nyerere - Tanzanias senere præsident  - som formand.  - Om frihed og demokrati i 1961 - om det blodige kup på Zanzibar i 1963 og sammenslutningen af Tanganyika og Zanzibar, samme år, til landet Tanzania.
For et år siden var jeg i Sydafrika – kun nogle få dage. Her mærker man tydeligt, at mennesker med min hudfarve ikke er så velkomne – vi fik fortalt, at der, f.eks. i offentlige stillinger, er positiv særbehandling for sorte, og at det kan være vanskeligt, i det hele taget, at få et job hvis man er hvid. Når jeg tænker på Sydafrikas historie med bl.a. apartheid, så forstår jeg det egentlig godt.

Men her i Tanzania føler jeg mig virkelig velkommen. I det område hvor jeg bor, er der ikke ret mange hvide, og somme tider kan jeg godt synes, at jeg vækker lidt for meget opsigt med mit anderledes udseende – men jeg oplever aldrig andet end nysgerrighed og undren.  

For et par uger siden var søndagens tema bevarelse af naturen. Her fortalte evangelisten om plantning af træer. Jeg spidsede ører, da han fortalte, at man, som led i handlen med Co2 kvoter, fik penge for at plante træer – træerne skulle så blive stående, og gro, i tanzaniansk jord mange år – sådan at jeg, i Europa, kunne blive ved med at svine  bl.a. med store fabrikker, men også ved at køre i bil og flyve verden rundt. Jeg vidste godt, at man købte og solgte Co2 kvoter, men havde aldrig tænkt over, hvordan det foregik. Tanzania har helt klart brug for pengene men vel også for jord til at dyrke mad på.  Jeg er glad for min bil, og vil nødig undvære mine flyveture, f.eks. til Tanzania - men ………………ja, det må jeg lige tænke lidt mere over.

Var på skolen for at undervise i engelsk i dag – men der var idrætsdag.  Så jeg satte mig lidt i skyggen og kikkede på, at de løb fodboldbanen rundt. Tænker ofte på, hvordan det var gået mig, hvis jeg var født og opvokset i en landsby her i Tanzania. Når jeg tænker på de 90 elever i klassen, er jeg helt sikker på, at jeg ville have gemt mig i mængden og ikke have fået lære ret meget.– Eller  - det er jo lang tid siden jeg gik i skole i Danmark - måske var jeg aldrig kommet i skole hvis jeg var opvokset her i Tanzania. – Så ville jeg måske have været en af de gamle udslidte og fattige koner - hvis jeg overhovedet havde levet i dag. Mærkeligt at tænke på, at jeg har haft alle muligheder i livet - og andre mennesker - her i Tanzania – men også mange andre steder i verden - næsten ingen muligheder har haft.

Mange kærlige hilsner Bodil