Så er der vist dømt almindelig hverdag her i Tanzania.

Jeg synes dagene går hurtigt. – Der er strikkekursus, undervisning i skolen, anderledes dage med evangelister, søndagsskoler og så er der jo min egen swahiliundervisning.  Jeg synes, at det er svært at lære swahili – jeg har ellers gået i skole i mange år, er nogenlunde vandt til at blive undervist – jeg har oven i købet en lærer, der gør, alt hvad hun kan, for at proppe tingene ind i hovedet på mig – men lige meget hjælper det – det vil ikke hænge fast. Hvor vanskeligt må det så ikke være for mennesker - som ikke har gået i skole – eller kun ganske få år – at lærer om landbrug, sundhed og hygiejne.  Alligevel lykkes det at uddanne evangelisterne til små fyrtårne, hvor andre kan se, og lære, hvordan man gør, at familien kan blive sundere og tjene flere penge - det kan betale sig at gøre noget.

 Tænk hvis alle børn i nær fremtid kunne møde op i skolen sunde og mætte – parate til at lære nye ting. Tænk hvis alle børn kunne få en god skoleuddannelse – Tænk hvis der var et sundhedssystem, hvor alle kunne få den lægehjælp, som de har behov for – Tænk hvis de havde råd til at købe den medicin, som de får ordineret Tænk hvis alle mennesker kunne få bare de mest basale behov dækket. Tænk hvis…….

Møder ofte mennesker som tror, at hvis man er hvid – som jeg - så har man enorme mængder af penge. Forleden var der en præst, som sagde: ”Når du nu kommer tilbage til Tanzania – kunne du så ikke lige tage en computer med til mig? Jeg mangler nemlig en.  Jeg har spurgt nogle andre, men de kunne ikke hjælpe mig.”

Nu er det jo ikke sikkert, at jeg kommer tilbage – og faktisk tror jeg at computere er billigere i Tanzania end i Danmark. Lidt forsigtig og meget usikker hovedregning – jeg tror måske, at man ville kunne få en billig computer i Danmark for 1.000.000 tanzanianske shilling – stor overraskelse. – For præsten, som jeg talte, med var det omkring 3 måneders løn – før skat.  Måske har han tænkt at jeg, der jo kom fra Europa, havde ubegrænset af penge – Det har jeg måske – eller måske ikke– økonomien hænger sammen på en lidt forskellig måde her i Tanzania og i Danmark.

 

Her i Tanzania er boliger billige – det er de ikke i Danmark. Og her i Tanzania er de vigtigste fødevarer – bananer, kassava, bønner og majs - enten nogle der gror i egen shamba eller meget billige at købe. En banan koster ca. 1000 tanzanianske shilling (3 kroner) - hvis du køber den i Danmark, det får man en hel lille stok bananer for her i Tanzania. I Danmark betaler vi meget mere i skat end her i Tanzania. – Men så har vi også betalt for læge, sygehus – for gode skoler og uddannelser – med lærere nok - vi har betalt, for at ingen sulter eller ikke har et sted at bo – og en masse andet. Men voldsomt rige er vi jo ikke – og dog – når vi kommer til Tanzania, så har vi mange penge og stor sikkerhed i forhold til Tanzanias indbyggere. Efter at have oplevet hvor vanskeligt det er at komme til læge eller på sygehus her i Tanzania, glæder mig endnu mere over, at  et besøg hos lægen og hospitalet er gratis i Danmark.

Jeg giver gerne penge til, at et barn kan komme på hospitalet, eller at en gammel mand kan få sin medicin her i Tanzania. Men præsten og hans behov for en computer? Jeg har selv levet mange år uden en computer – så det kommer han også til at gøre lidt endnu – indtil han selv har sparret sammen til en.

Det regner!! Hvor er fantastisk – så kan afgrøderne igen vokse på markerne.

Mange kærlige hilsner Bodil