Ja, udtal det - hvis du kan! Bweranyange!
Bweranyange er en skole for piger i 8 -11 klasse. Skolen ligger et meget smukt område med en uhindret udsigt over smukke bjerge - en udsigt som ville koste mange millioner i Danmark. De 300 piger bor på værelser med 8 - 12 senge, og spiser sammen i en stor spisesal. De undervises i klasser på 40 til 50 piger - for det meste er der en lærer i klassen, men ellers klarer pigerne selv undervisningen.
Jeg er privatindkvarteret hos Sofia - forstanderinden - en fantastisk sød og venlig dame, men også en dame med mange gøremål og stor myndighed. De to første dage er jeg gæst i hendes hus - det betyder, at jeg sidder i sofaen medens hun laver mad, henter vand og vasker op - hun er ekstremt træt, og vi aftaler, at jeg skal være med i det almindelige husarbejde i den tid jeg er der.
Dagene går med at kikke på lærerne, der underviser i matematik, fysik, biolog og geografi. Derudover undervises eleverne i swahili, historie, samfundsfag, engelsk og religion.
Jeg overvejer, om Bweranyange skal være mit næste volontørophold i Tanzania. Eleverne er søde, men jeg får ikke så meget kontakt med dem som på en dansk efterskole. Jeg er jo kun på skolen i undervisningstiden - det er ærgerligt.
Det er spændende at overvære lærernes undervisning. Der er mellem 40 og 50 elever i hver klasse, og kun få elever har en lærebog. Derfor går meget af tiden med at skrive lærebogen af - og med at holde forelæsning - men det må også være vanskeligt at undervise, på anden måde, med så mange elever.
Indimellem må en tidligere geolog og efterskolelærer - mig - dog undre sig. I biologi skulle vi lærer om Mendels "love" Nu sad der jo en hvid europæer bag i klassen, så måske var det lidt for oplagt - og det var nok lærerens egen ide. Han påstod, at hvis man parrer en hvid europæer med en sort afrikaner så får man to mulatter - en sort person - og en hvid person - men den holder ikke - for ærteblomster - som Mendel lavede forsøg med - men ikke for mennesker. Genetik er ikke så enkelt endda.
Skal - skal ikke - skal jeg tilbage til Bweranyange? Der går 300 piger som gerne skulle have en god uddannelse - det ville være fantastisk at være en lille del af det - men skal - skal ikke - jeg ved det ikke?
Der er sket så meget andet. Jeg var til bryllup både lørdag og søndag - festligt og spændende! Bryllupsgudstjenesterne varede 3 og 4 timer - derefter store fester som alle gæsterne havde bidraget til. Der var masser af mad, mange gaver, trommedans - og masser af høj elektronisk musik. I dag er det så askeonsdag - indledningen på fasten og dermed forberedelsen til påsken - der er gudstjeneste kl. 15,00.
Kærlig hilsen Bodil
Bweranyange er en skole for piger i 8 -11 klasse. Skolen ligger et meget smukt område med en uhindret udsigt over smukke bjerge - en udsigt som ville koste mange millioner i Danmark. De 300 piger bor på værelser med 8 - 12 senge, og spiser sammen i en stor spisesal. De undervises i klasser på 40 til 50 piger - for det meste er der en lærer i klassen, men ellers klarer pigerne selv undervisningen.
Jeg er privatindkvarteret hos Sofia - forstanderinden - en fantastisk sød og venlig dame, men også en dame med mange gøremål og stor myndighed. De to første dage er jeg gæst i hendes hus - det betyder, at jeg sidder i sofaen medens hun laver mad, henter vand og vasker op - hun er ekstremt træt, og vi aftaler, at jeg skal være med i det almindelige husarbejde i den tid jeg er der.
Dagene går med at kikke på lærerne, der underviser i matematik, fysik, biolog og geografi. Derudover undervises eleverne i swahili, historie, samfundsfag, engelsk og religion.
Jeg overvejer, om Bweranyange skal være mit næste volontørophold i Tanzania. Eleverne er søde, men jeg får ikke så meget kontakt med dem som på en dansk efterskole. Jeg er jo kun på skolen i undervisningstiden - det er ærgerligt.
Det er spændende at overvære lærernes undervisning. Der er mellem 40 og 50 elever i hver klasse, og kun få elever har en lærebog. Derfor går meget af tiden med at skrive lærebogen af - og med at holde forelæsning - men det må også være vanskeligt at undervise, på anden måde, med så mange elever.
Indimellem må en tidligere geolog og efterskolelærer - mig - dog undre sig. I biologi skulle vi lærer om Mendels "love" Nu sad der jo en hvid europæer bag i klassen, så måske var det lidt for oplagt - og det var nok lærerens egen ide. Han påstod, at hvis man parrer en hvid europæer med en sort afrikaner så får man to mulatter - en sort person - og en hvid person - men den holder ikke - for ærteblomster - som Mendel lavede forsøg med - men ikke for mennesker. Genetik er ikke så enkelt endda.
Skal - skal ikke - skal jeg tilbage til Bweranyange? Der går 300 piger som gerne skulle have en god uddannelse - det ville være fantastisk at være en lille del af det - men skal - skal ikke - jeg ved det ikke?
Kærlig hilsen Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar