Tiruvannamalai, en by ca. 200 km sydvest for Chennai, det er her jeg bor nu. Et lille fint Indisk hus, omgivet af en minihave, få skridt fra Quo Vadis. Hver dag kommer der en dame og tegner fine mønstre foran mit hus.
Blev hentet i Chennai lufthavn ved midnatstid. Fantastisk at nogen kører 4 timer til Chennai - og fire timer hjem igen og så om natten - for at hente mig, føler mig virkelig velkommen. Klokken var fire om natten da vi nåede mit hus. Bemærk det er mit hus – sådan opfatter jeg det i hvert tilfælde - selv om jeg stadig har vanskeligt ved at finde det.
I går morges var jeg så uforsigtig at åbne dørene til mit hus. Det var hyggeligt at sidde og kikke ud på gadens liv, samtidig med at jeg spiste morgenmad. Lige udenfor lå der en ko og tykkede drøv. Men pludselig var der et vældigt postyr i træerne, det var aber – jeg synes egentlig det var lidt eksotisk, sådan med aber i forhaven. Jeg fik at vide at jeg skulle være forsigtig, hvis de kom ind i huset, ville de pille alt i stykker – på bordet foran mig ligger der nu en slangebøsse, den kan jeg true dem med, hvis de vil ind i huset – og så må jeg måske holde døren lukker for fremtiden.
Jeg har også været på besøg hos danskere som bor i byen, og på travetur på hovedgaden lige i den varme middagstid – så har jeg lært det, det var godt nok varmt – men også så spændende, at jeg er sikker på at jeg kan finde på at gøre det igen. Og ja, jeg gjorde det faktisk allerede igen i dag, mandag.
I går aftes var jeg på Quo Vadis til meditation. Vi var en stor flok. Der er en flok Indiske teologistuderende på besøg lige i øjeblikket. Sang - ledsaget af musik fra et lille orgel samt trommer, læsninger fra Koranen, fra hinduernes hellige skrifter, og fra bibelen. Samt stilhed. En god oplevelse.
Efter meditationen var jeg ude at spise sammen med de fire unge volontører som er her. Det var hyggeligt. Vi var på en restaurant med en tagterrasse – flot udsigt over byen.
I formiddag, mandag, var jeg på besøg på et hjem for enker – det var også spændende. De dyrker markerne, og de tvinder garn, og væver ved store gamle skaftevæve. Glæder mig allerede til, at jeg kan få min skaftevæv sat op.
Tiruvannamalai er et spændende sted. Her er liv det meste af døgnet, jeg glæder mig virkeligt til at leve, bo og være her de næste måneder. Billeder har jeg ikke taget nogen af endnu, men de kommer snart, I skal nok få nogle at se.
Der er så mange ting som man kan gå og tænke på her. Jeg er endnu ikke rigtig klar til at skrive om dem – men det kommer også.
De kærligste hilsner fra Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar