Jeg er gået ind af bagdøren til Quo Vadis.
Der er gang i forberedelserne i cafeen. Sætter mig på trappestenen sammen med dem der laver mad.
I dag er det noget grønt som stilkene skal tages af, i går var det hvidløg som skulle pilles. Maden er stærk, men god her i cafeen. Her er lutter smil under forberedelsen af maden, desværre taler jeg ikke tamilsk, og forstår ikke så meget.
En morgen, lørdag, startede jeg dagen med stillemeditation hos Mother of the World, Sri Siva Sakthi Ammaiyar. Hendes Asram ligger tæt ved mit hus. Vi var vel en 35-40 mennesker, næsten alle vesterlændinge, som sad stille på en pude på gulvet. En lille dame kom stille ind, gik stille rundt mellem os – smilede til os, og lavede nogle håndtegn – og gik så igen. Da jeg gik ud fik jeg et papir med mig. En dame, som hviskende hjalp mig da jeg kom, havde helt tjek på, at jeg var der for første gang. Det var et budskab til verden – handlende om klima. På grund af menneskenes karma roterer jorden hurtigere, det påvirker klimaet, heldigvis går det hovedsageligt ud over ubeboede områder! (Gad vide om der ikke skulle være enkelte som er uenige - f.eks. i Japan – Pakistan og mange andre steder.) Fra 2012 bedres situationen, og i 2022 er alt helt i orden igen. Jeg undrer mig - - - - - - hvorfor udtaler hun sig overhovedet om det?
Til frokost mødte jeg en mand fra Portugal som også var til stillemeditation, han spurgte hvad jeg følte - somme tider kunne man mærke helt specielle vibrationer. Men nej, ikke for mig, ikke lige i dag!
Senere gik jeg selv rundt på Ramana Asram, her var igen temmelig mange vesterlændinge. Det var nu en tamilsk familie jeg fik kontakt til. Far, to sønner, to svigerdøtre, og nogle børnebørn. De var på udflugt. Der skulle tages fotografier, ville jeg ikke godt være med på deres familiefotografi – hvor mange børn havde jeg? – ingen? – ikke gift?– jamn´ hvordan kan en kvinde da klare sig uden en mand?? Alle jer der kan læse dette, altså læse dansk, kender godt svaret.
Senere var jeg også til ofring i Asrammet. Der var mange mennesker, og de var kommet med blomster og frugt som blev givet til guderne. Guderne blev også vasket, tørret og pakket ind i stof – Jeg forstod ikke helt hvad der skete, så det må jeg prøve igen.
I dag er det søndag, og da jeg ved, at der er en del som er ansat i folkekirken derhjemme som læser med, så vil jeg fortælle om at være til gudstjeneste, i en lille skolestue lidt ude på landet. Jeg startede hjemmefra kl. 8.15 bag på en motorcykel – det er godt nok mange år siden jeg sidst har prøvet det - efter ca. 30 minutter skiftede jeg motorcykel, og kl. 8,58 ankom vi til kirken. Gudstjenesten skulle begynde kl. 9. Heftig klokkeringning. Præsten hilser venligt på mig. Efter ca. 10 minutter kommer der en præst mere, og så bliver der serveret te.
Kort efter kommer der aviser, dog ikke nogen jeg kan læse. Omkring kl. 10,15 kommer første kirkegænger, en ung mor med to små børn.
Uden at forstå ret meget får jeg en rigtig god oplevelse denne søndag morgen.
Kærligste hilsner Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar