Mon vi skal have fisk til aften?

Jeg har været alene med min unge pige i huset i snart to uger  nu. Sister Zeulia – ja, sådan staves hendes navn, jeg ved godt, at jeg har stavet det på en anden måde tidligere - er til bryllup og har bl.a. været en tur omkring Dar Es Salaam. Dina, som min unge pige i huset hedder, laver fantastisk mad. Vi får meget mere spændende mad, når hun er alene end når Sister Zeulia er her. Vi får altid ris og kogte bananer, somme tider kartofler eller søde kartofler, men i  går fik vi også revet kål med sherrytomater – kogt forstås, vi skal passe på vores maver, det var bare guf. Tomaterne havde jeg købt på kirkeauktionen for 500 Tz shilling. (ca. 1,65 kr.) – En lille pose, let smattede, tomater som ingen rigtig ville byde på, og så gjorde jeg det – og fik dem. Kålen havde søndagsskolelæreren købt og foræret mig. Forleden fik vi salat blandet med gulerødder, løg, og tomater - det var også lækkert. Til gengæld har jeg fået fisk hver dag. Jeg tror, Dina har noget tørret fisk som hun bruger af. Jeg elsker fisk og det er sundt – men hver dag……….

Desværre kan vi ikke snakke så meget sammen. Jeg kan kun sige nogle få ord på swahili – godmorgen, sov godt, tak, samt lidt andet – men slet ikke nok til at føre en samtale – og Dina kan slet ingen engelske ord.

Jeg er ret vild med den der kirkeauktion – det er sjovt at være med til – og selv om jeg ikke er ret god til at udtale tallene, så lader de mig være med til at byde. Pengene fra auktionen går til kirkeskat. Hvis man ingen penge har, så bringer man naturalier til auktionen. Det bliver så registreret som betalt kirkeskat hos den person, som er kommet med tingene – sommetider bare et æg som måske kan sælges til 200 Tz shilling. (70 øre)

Nej, det er rigtigt  - billedet er ikke fra Bweranyange.

Dejligt afbræk, fra dagligdagen, med et par dage på hotel i Kayanga. Dejligt at gå i butikker! – Egentlig troede jeg ikke, at mit shoppinggen var særlig veludviklet, men da jeg skulle hjem fra Kayanga, kunne alle mine indkøb næsten ikke være i taxaen. En ny madras, frugt og brød til os i Gudruns hus, kladdehæfter blyanter m.v. til mine elever – foruden alt det andet.

Tror måske også, jeg fik mit behov for kolde juice og sodavand dækket for et stykke tid. Sådan en kold juice nydt under en solparasol midt på gaden i Kayanga – medens byens indbyggere myldrer forbi - i gang med at foretage sig både det ene og det andet. Det var skønt. Det bliver ikke sidste gang, jeg gør det.

Mange kærlige hilsner Bodil

PS: Jeg skrev i går eftermiddag, i Gudrun Vests hus, men der rækker mit internet ikke - så jeg lægger først ind, på nettet, her onsdag formiddag på skolen. Og nej, vi fik ikke fisk, jeg tror den tørrede fisk er sluppet op, vi fik bønner. Dejligt med lidt forandring.