Lørdag formiddag - rengøring og vandkamp.

Her bor Ninoska og de 8 andre piger.

Det er lørdag, og klokken er omkring 8. De andre er for længst gået til deres huse, eller taget til Tegucigalpa. Jeg kan se, at et par piger er ved at bringe Ninoska fra de store pigers spisesal og til deres sovesal. Det ser ud til at gå fint – sikker gang og god fart. Men så går det galt – Ninoska stopper med at gå, de to piger forsøger at holde hende gående. Men det ser ud som om, hun bare læner sig tilbage, Ninoska vejer ikke ret meget, måske 40 kg. men for to spinkle piger er 40 kg. dødvægt rigeligt. De holder hende på benene, og jeg skynder mig derned. Ninoska har ikke lyst til at gå mere. Med solidt arbejde, fra pigerne og mig, lykkes det at få hende anbragt i en køje i sovesalen. Ninoska og jeg skal lege, og de andre 8 piger skal gøre rent.

Samanta

Lidt imod mine forventninger er Ninoska rigtig i hopla. – Jeg har et almindeligt sjippetov med – nej, hun kan ikke hoppe i sjippetov - men vi svinger med tovet, i vild fart, Ninoska rejser sig i sengen, står selv! Hele kroppen er i bevægelse, i lange perioder har hun ikke fat i noget - hun står selv! Da hun er træt tegner vi lidt – det går ikke så nemt.

Medens vi leger, gør pigerne rent omkring os, og slutter med at skubbe møblerne fra det andet lokale ind til os.  Da vi skal til at lege med balloner, kommer der nogle mægtige hyl og et kraftigt sprøjt af vand. Gulvet er sæbet ind, og nu skal det skylles – ”desværre” var der en, der kom til at hælde vandet lige i hovedet på en af de andre. Øjeblikket efter er der vand overalt – alle pigerne er drivvåde.  Der skriges - som man jo skal under en vandkamp – pludselig bliver døren låst op - ja, vi er faktisk låst inde fra omkring kl. 8 til omkring kl. 12 - og en vred ung pige skælder ud på rivende hurtigt spansk – jeg forstår ikke et ord. Pigerne begynder at feje vandet op – døren bliver låst, og minutter efter ryger endnu en spand vand gennem luften. 

Ninoska er helt oppe på mærkerne, står i sengen og råber - vil forfærdelig gerne være med. Hvis hun fortsætter den fremgang, som hun er inde i lige nu, så er hun med inden der er gået et år! – Det ville være fantastisk. Kampen varer vel endnu en halv time, alle er våde. Mange liter vand på gulvet. Ninoska er træt, falder i søvn, og jeg sætter mig og venter på at jeg kan blive lukket ud – det varer en lille time.  Vandkampen gik så hurtigt at mit kamera ikke kunne følge med – der er bevægelser i billederne.

 

Medens jeg spiser min middagsmad i Tiendaen går Ninoska forbi, støttet af to piger, det ser ud til at gå fint – dejligt, hvis det er varige fremskridt. Jeg tager herfra om godt to uger, så jeg når, desværre, nok ikke at se hvordan det går.

Mange kærlige hilsner Bodil