Special need”. Børn med specielle behov, det var dem, jeg
skulle tage mig af. Jeg regnede med at de skulle have undervisning, eller
aktivitet i skoletiden, hver dag. Det viste sig imidlertid, at de kun blev
undervist i ca. en time hver skoledag, og derefter havde både de og jeg fri.
Det betød, at jeg, de første 6 dage hvor jeg boede på Emmanuel, havde fri hver dag,
for der var nemlig fri fra skole hver dag. Derfor gik jeg tur rundt på
Emmanuel. Den første dag faldt jeg ind hos todlerne, - glade og friske børn på
omkring 1-3 år. Der blev leget for fuld kraft, gået tur, spist pasta, sovet
middagssøvn - osv. osv. Rigtig hyggeligt, men der var også rigtig mange
volontører. Da vi skulle gå tur om formiddagen, havde vi en hånd til hver
todler – mindst. Dagen efter faldt jeg ind på legepladsen, lige nedenfor det
hus som jeg selv bor i. Her var børnene langt mere handikappede. Faktisk har en
del af børnene et mindre ordforråd end jeg – på spansk. Enkelte kan slet ikke
tale.
Der blev jeg! De børn har til daglig en legeplads, og en
trappe hvor de holder til, og finder skygge. Nogle af børnene er det let at få
kontakt med. Andre kræver det stort arbejde at få, blot lidt, kontakt med. Vi
har klappet forskellige takter, sunget danske børnesange – tommelfinger,
tommelfinger. ……. Mærket på min hånd og arm - jo den mærkes helt almindelig,
selv om den ser meget mærkelig ud. Leget lidt med vand, talt til 10. Forleden
dag lånte jeg en bold i ”todlerhuset” den var rød og fin, og af plastik så den
kunne skylles hvis den endte i mudderet eller i toilettet. Det har været en
stor succes at trille og kaste med en bold. Der er blevet grinet meget, og
grædt lidt, når det ikke gik helt, som det skulle.
Her følger nogle billeder af mine børn:
Dejlige børn på trods af svære handikaps.
Kærlig hilsen Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar