Det er weekend, vi holder fri efter et par hårde uger med
spansk. – Kl. 9 holder bussen foran døren. 17 mennesker myldrer ind. Vi skal på
tur, se et smukt vandfald, og måske også gå en tur bag det. Vi skal bade, spise
dejlig mad og sove længe, i det hele taget slappe af og nyde at have fri.
Efterhånden som vi kører væk fra byen, bliver landskabet
flottere og flottere, bjerge og smukke dale afløser hinanden. Efter mange
timers kørsel holder vi ind på en flotbeliggende restaurant lige ned til en
smuk sø.
Fra vandfaldet kører
vi til det sted, vi skal bo, det er mørkt, og først søndag morgen, kan vi se
hvor vi er kommet hen. En grøn oase - træer, blomster, fugle. Meget, meget
smukt. Jeg bruger dagen til at slappe af, betragte de smukke kolibrier - bitte
små fugle som kan stå helt stille i luften medens de drikke nektar fra
blomsterne – eller sukkervand fra plastbeholdere - forsøger at fotografere dem.
Det er svært, de er hurtige.
Efter middag kører vi igen imod Tegucigalpa,
spiser vores aftensmad i storcentret – weekenden er forbi.
I morgen er der afsked med spansklærerne, nu går turen snart til Emmanuel.
Vi vælger selv menuen – min består af hel fisk fanget i søen – hertil pomme
fritter lavet af bananer, samt lidt ris med bønner. Det er lækkert – måske især
fisken - men det mest specielle er pomme fritter som ikke er lavet af kartofler
men af bananer – det smager fantastisk godt – og der er masser af dem, flere
end jeg kan spise. Efter middagen, en god
lang pause, og solbadning, kører vi videre til et stort flot vandfald. Der er
mulighed for at gå bag vandfaldet, og for at bade i en lille sø.
Min fiskemiddag med banan pommes fritter.
Jeg er en ”kylling” – ville egentlig gerne
med bag vandfaldet. – Jeg har hørt, at der er vand, der hele tiden falder ned i
hovedet på dem der går der, at der er dybe huller, strømhvirvler, at det er
spændende at gå der, men også lidt skræmmende. Jeg vælger at sige nej tak –
overvejer mange gange, men svaret bliver nej. Får senere at vide, at det er
værre i år, end det plejer at være, på grund af meget vand.I morgen er der afsked med spansklærerne, nu går turen snart til Emmanuel.
Kærlig hilsen Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar