Har endnu ikke helt styr på mine arbejdsopgaver. Jeg
arbejder faktisk kun de dage hvor børnene er i skole. Emmanuel har været bange
for at komme til at give mig for mange arbejdsopgaver. Så jeg har næsten ingen opgaver
fået.
Det betyder, at jeg går og laver alt muligt. Hver dag går
jeg ned til nogle handikappede, store børn som sidder eller ligger på en
legeplads, uden nogen aktivitetsmuligheder. Jeg forsøger at få kontakt med dem,
for nogles vedkommende er det let, og for andres er det vanskeligt. Jeg drømmer
om at kunne gå ture med dem, besøge farmen, eller lave kreative ting med dem.
Men i dag er der fri fra skole – ingen special need børn til
undervisning, ingen handikappede på legepladsen. Jeg har fri! Det har de andre
volontører ikke! - -. Gik en lang tur i regnvejret i formiddag, fandt det meste
af vejen udenom Emmanuel – her er også stille og smukke skove, små vandløb,
fugleliv og blomster.
I eftermiddag var jeg på ”sliktur” med en søskendeflok. Børnene
bor i forskellige huse alt efter alder og køn, det betyder, at søskende måske
ikke ser hinanden ret meget. De fleste af børnene har sponsorer. Nogle
søskendegrupper har et sponsorater til at mødes i kiosken, være sammen, og købe snolder
sammen.
Jeg var sammen med sådan en gruppe i eftermiddag, det var
hyggeligt, jeg tror de nød at være sammen. Da de skulle følges hjem til deres
huse, ville pigerne gerne følge Raul, deres bror, hjem til ”mellemdrengenes hus”.
Helt sikkert fordi de var glade for at være sammen med ham – måske også lidt fordi
vi går lige forbi ”de store drenges hus” – og det er jo altid spændende.
Kærlig hilsen Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar