På den anden side glæder jeg mig til at komme hjem og holde jul, til en lidt, (meget) lavere temperatur, måske til lidt julesne. Jeg glæder mig til at se mit hus igen.
De sidste dage har jeg været på vandring omkring bjerget. I forbindelse med deepam vandrede de 130.000 indbyggere og de 2 millioner turister/pilgrimme omkring bjerget. De startede onsdag d. 8.december, og der var så mange menneske, så man næsten ikke kunne gå, det ville have taget rigtig mange timer at gå de 14 km. Fredag var så fuldmånedagen hvor man officielt skulle gå. Jeg havde aftalt med en tysk dame at vi skulle gå sammen, og det gjorde vi så, men der var ikke så mange der gik. Der var en rigtig dejlig tur med plads til at kikke ind i templerne, og ikke mindst til at kikke på månen, som vi så skifte fra fuldmåne til total måneformørkelse og tilbage til fuldmåne på den tid vi gik. Desværre ikke rigtig godt for mit fotografiapparat.
Lørdag var jeg nede og handle lidt omkring templet. Boderne var helt ombygget og man kunne købe en masse sære ting for meget små penge. Jeg skal i templet mindst en gang mere inden jeg rejser hjem.
Søndag var to af de unge volontører og jeg til en meget lille privat, katolsk messe – vi var 5 personer. Det var en meget anderledes, men også meget stemningsfuld og højtidelig messe. Om aftenen var jeg til meditation på Quo Vadis. Det har jeg været hver uge, lige på nær den uge jeg var i Nilgiris. Det er altid meget stemningsfuldt – det kommer jeg til at savne rigtig meget.
Faktisk kommer jeg til at savne Quo Vadis, Tiruvannamalai og Indien rigtig meget. Jeg har mødt de venligste mennesker, de smukkeste steder, den dejligste mad, den største åbenhed, ærlighed og hjælpsomhed. Og jeg har mødt de mest støjende byer, den værste trafik, de mest væmmelige lugte, den største fattigdom. – Jeg har mødt noget af Indiens mangfoldighed – men må her de sidste dage erkende, at jeg har mødt, men slet ikke forstået Indien.
Jeg laver jo hver dag min egen morgenmad, den kan I se her, kaffe, havregryn med mælk samt nogle af de små søde bananer, det er hyggeligt, dansk og så holder det min mave i orden – tror jeg.
Der kommer ikke flere blogs her fra Indien, men de(n) sidste blog kommer fra Danmark når jeg kommer hjem -helt hjem til Hadeslev.Der er små øgler, nogle af dem er op til en halv meter lange, i Indien. Så fik jeg et billede.
Nu mangler jeg kun jordegern, de er så søde, der er mange af dem, men de er meget sky - jeg håber endnu at få et billede af dem.
Kærlig hilsen Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar