Vi kører igen på de snoede serpentinerveje, jeg har været både i Norge og Alperne, men jeg har aldrig set så stejle og snoede serpentinerveje. Udsigten er fantastisk!
- stadig mange blomster, agaver i blomst, vandfald. bl.a. besøger jeg en botanisk have - elefanterne er ikke ægte, men det er børnene, og som I kan se er jeg her stadig.
Teen fremføres automatisk fortalte guiden.!
Her møder jeg også for første gang de oprindelige folk fra Nilgiris området. Toda folket. - Nogle af dem lever af at sælge ting til turisterne. Jeg møder dem heldigvis på en anden måde senere.
Vi ser også lige på en te plantage - jeg er stadig med som I kan se.
Ser og besøger mange bygninger fra den engelske kolonitid, de er smukke, hvis man ikke går for tæt på, de er stærkt forfaldne, på den ene side er det ærgerligt, for det er smukke bygninger, på den anden side er de meget engelske og slet ikke indiske.
Vi besøger også Ashot og Michelles private hjem, et af deres elskede træer er væltet, og Ashot kan ikke få sin lige så elskede bil ud, kan vi gøre noget? Tjah jeg kan kun fotografere! Ashot er meget stolt af sit hus, men for en dansker er der nok lidt for meget plastik, og lugten er heller ikke behagelig. hans træer er smukke, og som I kan se er han glad for dem.
Sidst på dagen besøger vi det tog som jeg så gerne ville have kørt med. Dampmaskinen i toget er brudt sammen, og når der alligevel ikke kører tog mellem Mettupaliam og Ooty så er der jo ingen grund til at rydde sporet. Derfor er sporene dækket af mudder. Og hvorfor reparere dampmaskinen når der alligevel er mudder på sporet.
Den engelske bygning som er langt over 150 år gammel er meget smuk - og engelsk.
Den mørkeblå vogn er den ældste.
På vej hjem skal vi lige købe lidt mælk, vi standser tilfældigvis ud for en mekaniker som er ved at lappe et hjul. Som jeg tidligere har skrevet, så er det farligste hernede ikke skorpioner eller slanger - det er trafikken, se lige den slidbane. Hjulet er til en lastbil.
Jeg har ikke tjekket slidbanen på Ashots bil, men gennem de mange hårnålesving spænder jeg alligevel sikkerhedsselen. Forleden kørte en turistbus gennem "autoværnet" og dybt, dybt ned. der var 42 passagerer, de 14 blev dræbt, og chaufføren savnes. Vi kommer hjem til lækker mad, hver dag kræser Michelle op med indiske specialiteter. I dag fik jeg gedelever - heldigvis kan jeg godt lide lever, så det var lækkert.
Endnu en dag med lang udflugt. I dag er vi i Coonoor. Det betyder at vi hver dag kører gennem det fantastiske, men også farlige bjerglandskab. Vi besøger endnu en naturpark med træer, der er 12 hektar - det er 120000m2 eller ca. 120 store villagrunde - i hvert fald i Sønderjylland - græs - klippet og meget smukt - græsset må ikke betrædes! Jeg så kun én plæneklipper.
I dag besøgte jeg også en te plantage, og smagte bl.a. chokoladete. og ja, jeg er stadig med.
Så rammer tågen - aben og jeg spejder efter de smukke udsigtspunkter.
Vi kører gennem helt spøgelsesagtigt landskab.
Og dagen slutter med flere smukke men forfaldne engelske kolonibygninger.
Der kommer snart mere!
Glæd dig til at vaske en elefant.
Kærlig hilsen Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar