Kom og se!

Selv om jeg har skrevet, at I ikke fik mere på min blog inden jeg kom hjem, skal I nu alligevel have en god historie. Det er ikke min egen, men en som JP fortæller.

En kristen officer i hæren rejste, efter sin pensionering, tilbage til den landsby hvor han var født og opvokset. Hans tjener Munian, som var hindu og forældreløs, rejser med og tog ophold i officerens hus. Da  nu officeren havde bedre tid, begyndte han at interessere sig for religion og at tage det seriøst, den slags sker ofte når folk kommer lidt op i årene. Han begyndte især flittigt at gå i kirke. En bestemt dag prædikede præsten over dåbsbefalingen, Math: 28,18-20. I konklusionen sagde han: ” Har du i dit liv, omvendt en eneste til Jesus Kristus gennem dåben?”  Han tilføjede, at Gud bliver ked af det, når vi ikke opfylder Hans ønsker, og vil dømme os efter det. Officeren blev meget ked af det, og tog opfordringen særdeles alvorligt. Han ønskede at omvende mindst en person inden han døde. Helt naturligt tænkte han på tjeneren – han brød sig nemlig ikke særlig meget om at skulle ud på gader og stræder - eller til naboen.

Derfor kaldte han på tjeneren Munian, og spurgte ham om han ikke godt ville ændre sit navn i kirken. Den stakkels tjener sagde: ”Du er min mester og herre - mit et og alt, jeg er din slave og din ordre er min lov. (Sådan svarer en fattig tjenere ofte i Indien)

Muniam vidste ikke hvad der skete omkring ham, men den følgende søndag blev han bragt til kirken og døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Præsten sagde også til ham, at nu af var hans navn ikke Muniam mere - men John.
Efter gudstjenesten blev præsten inviteret til officerens hus. Her skulle man holde en fest for at fejre tjenerens omvendelse. Menuen til festmiddagen var Sydindisk Fish-carry, en ret som især præsten satte stor pris på. Tjeneren John forberedte middagen, medens officeren og præsten snakkede – men hvad var det der duftede af?  Det var i hvert fald ikke fisk, det duftede af fra køkkenet. Tjener John forsikrede, at det var fisk som han var ved at forberede. Da middagen blev serveret viste det sig alligevel at være kylling og ikke fisk som blev serveret. Tjeneren blev kaldt ind og blev bedt om en forklaring. Tjeneren forsikrede imidlertid at det var fisk! Han havde selv købt den, tilberedt den og serveret den, det var fisk! Det gjorde officeren meget  vred, men lige før han skulle til at slå tjeneren, forklarede tjeneren:” Da jeg kom fra kirken var al fisken udsolgt, og der var kun kylling tilbage. Jeg købte kyllingen tog den med hjem, og døbte den i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og sagde til kyllingen, fra nu af er du ikke længere kylling men fisk!!!!

Der følger en lang forklaring til historien - Jeg synes det er en god historie, og for mig  fortæller den, at det at være kristen er så meget andet end et navn, og at vi nok har fokuseret for meget på antallet af omvendte og døbte.

 Vores interreligiøse dialog med især hinduer her på Quo Vadis, er ikke en ny strategi for at omvende folk, men ægte nysgerrighed: ” Hvad tror de på, de mennesker der sidder lige ved siden af mig?”  Et ønske om, at blive venner med dem, og et stort ønske om at leve i fred og fordragelighed med folk fra hele verden.

Med kærlig hilsen fra Bodil