1

1
Tre piger fra Bweranyange.

tirsdag den 25. oktober 2011

Jeg har været på besøg i Kattukoil i dag.




 - Gode dage starter stadig tidligt om morgenen! - Jeg mødte 7,30 på Quo Vadis, helt samme tid som chaufføren som skulle køre bussen – han skulle altså bare lige i bad først.– Klokken blev omkring 7,50 bussen fik et skub, motoren gik i gang, vi var på vej til Lebanon. Her mødte vi de studerende, de skulle også lige være færdige til at tage af sted, og have deres morgenmad, ville jeg med og have morgenmad en gang til? Nej tak, havregrynene fyldte stadig fint i maven. Vi kom af sted, bussen var på indisk vis fyldt til langt over sidste plads. Jeg tror der var sæder til 14 men vi var 21 i bussen.  Heldigvis er der ikke så langt til Kattukoil. Kattukoil er en katolsk vejside alter.


Der var en gudstjeneste i gang, der blev tændt mængder af lys, der blev lavet masser af mad, der blev pumpet vand, hængt takkebreve op for f.eks. børnefødsler eller bryllup, sovet, spist, handlet og alt mulig andet.




 – Pludselig begyndte det at regne, hurtigt ind i bussen, og vi kørte af sted for at se stedets hovedkirke - indendørs.

Tilbage igen, i tørvejr,  var der dialog med den katolske præst. 

 Jeg fik en ekstra dialog med en af de studerende – han spurgte mig hvor meget jeg egentlig forstod af den indisk kultur jeg så her. Jeg måtte sige: ”Ikke ret meget” Så forklarede han mig om stedet, om de hinduer der kom til stedet, for at hænge en tak op for at spise, for at mødes og være sammen.


De er enormt søde de studerende, jeg får rigtig meget ekstra at vide – ting som er helt naturligt for dem, men helt fremmede for mig.  Det kan de godt gennemskue.


Og nu skal du, der læser med her også have lidt ekstra at vide: Gennem århundreder har der ikke eksisteret nogen dialog mellem de forskellige religioner. Tværtimod kan man sige. Religionerne har ignoreret hinanden, der har været talrige konflikter og krige – også i Guds navn. Ja, det finder i høj grad stadig sted den dag i dag - desværre.  I forbindelse med 2. Vatikanerkoncil (1962-1965) tilskyndes katolikker til at skabe positive relationer til tilhængerne af jordens andre religioner, det kan f.eks. gøres med dialog, venskab, respekt og samarbejde. Man anerkender at der også findes sandheder i andre religioner.  Den katolske kirke har haft stor succes med det, og er langt foran vores lutherske kirke i forhold til interreligiøs dialog.


Dagen her i kattukoil sluttede forholdsvis brat, da det igen pludselig begyndte at styrtregne, vi skyndte os til busserne og kørte mod Tiruvannamalai – Nå ja, en tepause fik vi tid til. Da vi ankom til Tiruvannamalai var regnen ophørt, vi kørte til Lebanon hvor de studerende bor, og holdt hvilepause. Jeg gik en tur i marken så på planter og dyr, men blev hentet – sådan en som mig kan man virkelig ikke have til at rende rundt ude i markerne – det var venlig ment, man ville gerne tilbyde en stol, og også gerne snakke med mig, men det er somme tider lidt irriterende, at man ikke kan få lov til at snuse lidt rundt, uden at nogen absolut vil hjælpe – tage sig af – tage hensyn til.
Jo, jeg er her stadig.


Dagen sluttede på et asram – Jeg har ikke været der før, og jeg kendte det ikke, fik kun navnet på tamil. - Vi fik et langt og spændende indlæg fra en munk. Desværre havde han meget indisk accent, og regnen var vendt tilbage, den trommede kraftigt på bliktaget, så selv om jeg gjorde mig stor umage, så fik jeg langt fra fat i alt. Fik dog fat i enkelte spændende facts.  Har senere hørt, at der også er en rigtig "spændende" skandalehistorie knyttet til det asram. De studerende grinede rigtig meget da vi kørte derfra. Vi middagsmad bestående af ris og nogle forskellige  småretter af carry-sovs, daal, grøntsager – alt serveret på et metalfad, og spist med fingrene.

De studerende har været i Ramsuratkumar Asram, der har jeg været mange gange, så jeg hoppede over. I aften var der vist undervisning på taget, det opdagede jeg for sent – jeg tror også jeg havde fået nok oplevelser og informationer for i dag.

Sidder i min lækre bambusstol i mit hus. Rundt om huset bulder og brager det som om det var nytårsaften – det er diwali (vistnok engelsk stavemåde) en fire dages lysfest med nyt tøj, gaver, fyrværkeri, olielamper m.v.
Jeg plejer at slutte med en blomst, men i dag skal I have noget andet. Se lige vores bus!

og forruden.

Hvorfor skulle man så overhovedet overveje at gøre noget ved bussen?

Kærlig hilsen til jeg der læste med og nåede så langt.

Bodil

Ingen kommentarer:

Send en kommentar