Det er alligevel lidt underligt, men nu vil jeg fortælle om en af de samtaler som jeg har haft her i Indien. Og igen, bilederne i første del af bloggen passer ikke til teksten. Beklager.
Samtalen foregår under et måltid på Quo Vadis. Christina fra Australien sidder på den anden side af bordet. En dame på vel omkring 35-40 år. Lidt almindeligt snak, bl.a. spørger hun hvad jeg hedder - Bodil – er det mit oprindelige eller mit åndelige navn? Øh, jeg har altså kun det ene, så øh……... Hun bruger kun sit åndelige navn Clara – Christina, det går virkelig ikke - Christ in a. Hun er også nået så langt i sin åndelige udvikling, at hun f.eks. er holdt op med at skrive sin underskrift, nu bruge hun kun en cirkel med en prik i. Hun bor her i Tiruvannamalai, og så vidt jeg husker arbejder hun med healing – jeg har også set hendes billede på en løbeseddel. Men i dag skal hun på kursus – jeg spørger interesseret - i hvad? Hun har lært, at hvis man trykker på et bestemt sted på tommelfingrene så får man mere luft i lungerne. - Værd at prøve næste gang jeg skal på bjerget. - I dag skal hun lære hvordan man undgår at blive gammel! Jeg har nok set lidt underlig ud, for hun tilføjede, at jeg ikke havde en chance for at blive ung igen!! Nu kunne hun jo ikke vide, at jeg har det fint med min alder, og ikke har noget ønske om at blive yngre. Jeg forsøgte at forklare hende, at når man trak sig tilbage fra det ydre liv, og f.eks. undlod at markere sig med en underskrift, så troede jeg, at alder og udseende også var ligegyldig. Det var det også, fastslog hun, men hjernen den var vigtig, og det var den som skulle forblive ung.
OK! I min familie bliver man som regel omkring de 90 inden hjernen begynder at stå af – så jeg har mange gode år endnu - håber jeg. Jeg vil undlade at trykke et eller andet sted – zoneterapi hedder det vist - jeg kunne godt få mig selv til at kalde det plattenslageri.
Jeg har ingen billeder til den samtale, så nu får I også lidt om de hellige mænd sadhuerne. I hinduismen tror man, at alle væsner fødes igen og igen. Om man opnår en bedre fødsel afhænger af ens karma – som er de handlinger man har foretaget sig. Altså en slags regnskab over godt og ondt. Hvis der er overvægt af gode handlinger fødes man i en højere kaste, og hvis der er overvægt af onde handlinger i en lavere, kasteløs eller som et dyr. Målet er dog at undgå genfødsler og blive smeltet sammen med Gud, det kaldes moksa.
Sadhuer er hellige – som regel ældre - mænd som vandrer rundt med kun ganske få ejendele, i streng afholdenhed - askese, de er klædt i orange. Deres eneste mål i livet er at opnå moksa. Hånden er altid fremme til at tigge. Det fantastiske ved dem er, at man ofte får et stort smil, et håndtryk, eller en hilsen på anden vis når de opdager, at man ikke giver noget til tiggere. Jeg kan godt lide sadhuerne, og der er mange af dem her omkring, mange af dem har svært ved at holde askesen, når nu kaffebarerne ligger så fristende nær. Jeg kender det godt fra mig selv – egentlig skulle jeg slå græs - men sofaen er så fristende nær. De er helt almindelige mennesker – her er ingen plattenslagere!
Kærlig hilsen Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar