Om ananas, sne, psykiatriske hospitaler og Bushangaro.

Ligger på min seng og venter på en bil fra Bweranyange, i nat har der været et kæmpe regnvejr både her og i Bweranyange - så vejene, som i forvejen er dårlige, er blevet endnu værre - bilen er forsinket. Glæder mig til at komme ud på skolen. Men det er godt, at der er kommet regn til Bweranyange – eller Bushangaro - som det også hedder. De har ikke fået ret meget regn sidste regntid og alt er tørt. Bønnehøsten er slået fejl og det betyder store økonomiske problemer - i værste fald sult.

Jeg har været her i Kyanga siden i går eftermiddags. Else satte mig af på vej hjem til Kyerwa. Vi havde en familie med, som desværre måtte hente deres psykisk syge datter på en skole i Bukoba – det var meningen, hun skulle læse til lærer, men sygdommen var brudt ud igen – hun måtte hentes hjem til landsbyen. En trist skæbne – hvad skal der blive af den stakkels familie og den stakkels pige. Jeg kunne ønske, at der havde været et psykiatrisk hospital, hvor vi kunne have afleveret hende og hvor de kunne hjælpe hende, men der findes et eller to hospitaler for psykisk syge i hele Tanzania– og ingen her i nærheden.

Ananas er næsten lige som sne! –Hvis man aldrig har set eller smagt den ægte vare, så ved man ikke hvad det er. Jeg har igen spist disse vidunderlige ananas – søde på en helt fantastisk måde – hvis man aldrig har smagt en ananas som er groet og blevet moden her i varmen - og som bliver spist der hvor den har groet – så ved men ikke hvor helt fantastisk de smager. Helt anderledes end dem vi køber i Danmark.

Gik tur i Kyanga i går eftermiddags, det er en lidt speciel oplevelse – alle vil hilse på den store blege dame - og de fleste siger good morning - hele dagen. Jeg købte lidt tallerkner, skeer og gafler – samt et krus. Jeg kan huske, fra sidste gang, at det havde de ikke for meget af på lærerværelset. Fik en del kortere samtaler med nogle der kan en smugle engelsk og en lang samtale med en ældre mand som var god til engelsk. Hvor skulle jeg hen?? Bwerenyange - ….ahhhh……what..….næh det havde han aldrig hørt om  - - - Bushangaro  - ja, det er jo der jeg kommer fra – sagde han – nå ja, Bwerenyange det kendte han da godt. Det udtales Bweranyange - sagde han – ja, Bweranyange, sagde jeg – nej, Bweranyange sagde han. Det er altså et svært ord at udtale for en dansker, BW er helt umuligt, men resten er nu heller ikke nemt. Så er Bushangaro væsentlig nemmere.

Jeg venter stadig – godt halvanden time forsinket – african time hedder det vist – og jeg som stod tidligt op i morges for at nå i banken og få morgenmad inden jeg blev hentet kl. 9 – men nu er klokken 11 – og ingen bil i sigte.

Så er jeg vel ankommet til Bwerenyange – bilen, som var en stor lastbil – kom først kl. 15,40. På vejen samlede vi 3 elever op. Købte majs, bananer frugt, kørte en omvej med en god ven af chaufføren, besøgte chaufførens søster i en god time, og mange andre ting, så klokken var over otte da vi nåede frem. Så vel bil som passagerer var begravede i bananer papir, kiks, vand, bambus pinde, kufferter og meget andet. Forruden var halvt dækket til af toastbrød – man skulle nemlig hvad besøg af en af de der blege fra Danmark - så må der noget ekstra til. Godt det ikke var i Danmark vi kørte – så ville politiet have stoppet os ganske hurtigt.

Mange kærlige hilsner Bodil