Jeg ankom til Bweranyange tirsdag aften. Vi skulle forbi skolen for at aflevere - bøger,
en vagtmand, en matron, 2 elever, en klase bananer, adskillige poser brød,
noget brænde m.v.
Form 2 holdt vakt – hvornår kommer bilen? Da de så den,
stormede de frem og aldrig har jeg fået så mange knus – både af form 2 og også af
mange af de andre elever – fantastisk modtagelse.
Efter at være blevet afleveret hos Sister Zeulia sagde
chaufføren farvel med endnu et kæmpeknus.
Nu bor jeg så her på mit gamle værelse, det er hyggeligt om
end stadig lidt småt. – Det elektriske
lys fungerer kun med halv spænding – og vandet hentes stadig i spande af min
unge pige Dina. – Når der ellers er
noget vand. Vi er midt i den lille regntid, som burde være startet sidst i august
– men folk siger, at der kun er kommet én rigtig byge. Efter den skyndte de sig
at så bønner – de spirrede, men nu trænger de snart til regn. Det er alvorligt -
manglende regn betyder sult et sted som her.
I går og i dag har vi så uddelt bøger til eleverne – helt
præcist 1015 bøger til en pris af 10.300.000 Tz shilling (hvis du dividerer med
300 så har du ca. prisen i danske kroner – og det er jo billigt for bøger set
med danske øjne). Desuden 130 lommeregnere som er en gave fra Bodil og Niels
Hjort i Hoptrup ved Haderslev.
Jeg har aldrig set skoleelever blive så glade for skolebøger
– de jublede og smilede. Jeg har kæmpet for, at bøgerne skal tilhøre skolen og
eleverne skal låne dem af skolen, i den tid de har brug for dem – helt som vi
gør i Danmark. Det er lykkedes – i høj grad fordi forstanderinden også synes, at
det er en god ide. Der er stadig et stort ønsker om bøger til handel,
samfundskundskab, historie, geografi, swahili – og sikkert et par fag mere. Jeg
synes personligt, at det ville være fantastisk hvis der kunne blive samlet ind
til bøger i samfundskundskab og måske historie. Det er vigtige fag, for at
pigerne kan forså det samfund de lever i og tør blande sig i den politiske
debat - det er der brug for.
Jeg tror, jeg vil gøre en indsats for at samle penge til
samfundskundskab – historie er et rigtigt fortællefag – det ville (gode, gamle,
danske) Grundtvig sikkert give mig ret – men det forudsætter selvfølgelig at
læreren befinder sig i klassen i timerne og bruger tiden på undervisning.
På søndag går turen til Kyerwa – Jeg skal hente
fysikinstrumenter og så skal jeg møde den danske gruppe – glæder mig til at se
dem og til at snakke lidt dansk - men derom senere
Kærlig hilsen Bodil
PS: Lige nu går dagene, udover udlevering af bøger, med rengøring
og oprydning i fysiklaboratoriet – navnet og murene er flotte – men indholdet –
mest af alt er her støv, fint rødt støv, blandet med gamle papirer (bl.a. Mr.
Nassons eksamenspapirer!) desuden masser af rust, smådyr der piler af sted,
bjerge af ledningsstumper og ja, indrømmet også en masse som jeg ikke ved hvad
er – mange af tingene indsmurt i en tyk olie – drysset med fint rødt støv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar