Hak, hak, hakke, hakke hak………. Eller.................Jeg øver mig i afrikansk tålmodighed.

For nogle få uger siden var der jordskælv i det nordvestlige Tanzania. Det gik hårdest ud over byen Bukoba – der hvor jeg er nu.  Området bærer stadig præg af det. Der er dybe revner og mure er faldet samen. 19 mennesker blev dræbt her i Bukoba - 500 kvæstet og omkring 2000 huse er styrtet sammen. – Langs vejen, som jeg skal gå eller køre når jeg skal til centrum, er et stort hul – der var opstået dybe revner i vejsiderne, så man var nødt til at  grave vejen væk og bygge den op igen, så man var sikker på at den kunne holde.

Her, på det fine hotel som jeg bor på, er de begyndt at reparere. Når jeg er hjemme en eftermiddag, kan jeg høre hak, hak hakke, hak, og efterfølgende kan jeg se store plamager på væggene. Det er et fint og ret nyt hus, som jeg bor i, men der er mange revner. Det er et stort og dyrt arbejde at få det udbedret – og der er ingen forsikringer. Jeg håber, diverse indsamlinger giver penge til dem der trænger allermest. Der er brug for det.

Ellers går min tid mest med at vente. Vente i kø for at få penge i ATM automaten. Vente på at hotellet prøver at finde noget WiFi – hvilket de nok ikke gør – det blev vist ødelagt af jordskælvet. Vente på at Airtel butikken finder ud af, at der måske er sket noget med mit modem – så jeg ikke kan få internet – men at jeg er nødt til at købe et nyt modem. Vente medens de finder ud af, at ingen af deres modem dur. Vente medens de sender bud efter et andet (det skete over 3 dage og vel omkring 5-6 timer i alt) - men også være så heldig at ventetiden indimellem bruges på at sidde i tørvejr, medens regnen vælter ned udenfor. Mest af alt venter jeg på mine bøger – butikken kender mig ikke, så de turde ikke bestille bøgerne hjem, inden de så mig – og jeg betalte et depositum. Så gik der et par dage med at undersøge prislister – vi havde ellers lavet aftaler hjemmefra – men bøgerne steg i pris. Så havde forlaget ikke så mange bøger på lager – og de måtte skaffe ekstra et andet sted – torsdag blev til fredag - blev til lørdag. Lørdag blev de sendt af sted – fra Dar es Salaam - med bus - godt 1000 bøger i 36 kasser. De skulle ankomme søndag eftermiddag. Personalet skal på arbejde en søndag – for min skyld. Men jeg har kikket ind i butikken her søndag eftermiddag – og der er ingen bøger - så vidt jeg kan se – håber jeg tager fejl.

Men som butikslederen Mr. Stanley  siger - med et stort smil og et glimt i øjet – ”De er der søndag -  hvis da ikke bussen falder sammen på vejen.” 

Hvad laver jeg ellers medens jeg venter?  Her er meget smukt - og vejret er fint det meste af dagen – så jeg nyder at gå lange ture, nyder at bruge lang tid på at spise. De laver lækkert mad på hotel Kolping – Jeg nyder en efterfølgende kop kaffe, medens jeg bare glor ud over Victoriasøen og ikke tænker på noget som helst! – Ser de mange flotte, store og små, fugle, som bor i deres smukke have – ser de små sorte væverfugle bygge de mest fantastiske reder. Nyder at sove længe og læse til langt ud på aftnen. En herlig kontrast til de hektiske dage lige inden jeg rejste fra Danmark. Dejligt – når bare det ikke varer for længe! Jeg håber meget bøgerne kommer snart, at bussen ikke braser sammen - eller at der sker noget andet underligt. Glæder mig til at komme i gang igen.

Kærlig hilsen Bodil.

PS: Nå ja.... Jeg har selvfølgelig fået MIT værelse igen! Værelset med den helt fantastiske udsigt.