1

1
Tre piger fra Bweranyange.

mandag den 21. november 2011

In Krishna we are one.

Eller
I denne weekend faldt jeg I søvn til frøernes kvækken.
Jeg har været på weekend I Pondicherry med Junior Ministry (JMI) - søsterorganisation til FDF. Andreas fra Danmark er volontør her i 6 måneder. Vi boede på et, meget smukt, katolsk center.


Fredag var jeg blevet bedt om at være klar kl. 12 middag, Og der sad jeg så til kl. 15.30 hvor jeg blev hentet og kørt ud til JPs hus, hvor vi var flere, der ventede, drak te, men endelig kl. 17 kom bussen – vi kørte af sted. – Ja du har du gættet rigtig – jeg har endnu ikke vænnet mig til ”indian time”. Har problemer med min danske tålmodighed!

I Løbet af weekenden lavede vi en vision for JMI, som er en del af Arcot Lutheran Church (ALC). Det har været spændende at deltage, vi har arbejdet i grupper, og hørt på masser af ord – det meste selvfølgelig på tamil. Til min overraskelse opdagede jeg, at hvis jeg koncentrerede mig, og hørte godt efter, kunne jeg godt få sammenhængen i nogle af diskussionerne. Der er så mange låneord fra engelsk i tamil, at man, for det meste, kan få en sammenhæng ud af det – især hvis den der snakker tænker på, at vi danskere også gerne vil forstå hvad der bliver sagt.

Fra starten mener ca. halvdelen at JMI er perfekt - intet skal ændres, resten synes, at JMI skal være mere strømlinet.  Man vil gerne have flere præster til at involvere sig, og så vil kvinderne ikke lave mad hele tiden.
I løbet af dagene ændres debatten - Skal der være plads til folk af anden tro end den kristne? Hvad med den skarp opdeling mellem mænd op kvinder både i ALS og i JMI? Hvordan med de menneskelige værdier og moralen? Hvordan med økonomien? Det er tydeligt, at der er store problemer. Især mange problemer omkring børn af anden tro. Den fremtrædende mening er, at de der kommer i JMI skal omvendes til kristendommen. Som en siger (In Christ we are one) – I Kristus er vi et – eller i Krishna, eller i Muhammed kunne nogle - der ikke var med til mødet – hævde. Jeg tror det er svært at være mindretalskirke, de er bange for at miste medlemmer og identitet.

Sent lørdag ligger en vision klar: We want to be committed to create a space where children, youth and grown up of all faiths can come together as an inclusive community being guided by Christian values with Jesus Christ as a model. ( Frit oversat - vil man skabe et rum, hvor mennesker af forskellig tro kan blive vejledt af de kristne værdier med Jesus som rollemodel )
Det betyder, at man altså har en vision om at optage børn af anden tro i JMI – uden at forsøge at omvende dem. Det synes jeg, er en rigtig god vision.
Vi fik også mad, her ses min morgenmad.
Idli, og noget stærkt grøntsagsdaal.
Jeg kender ikke så meget til JMI, kun fra denne weekend – men ALC er noget indspist – Magtbegær er ikke ukendt – jeg er mere end dig!!. For nogle uger siden hilste jeg på en mand, han startede samtalen med at sige: I am the bishop (Jeg er biskoppen). Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe men..........  Jeg troede, at janteloven var et dansk fænomen, men den trives rigtig godt her i Indien.
Vi arbejdede sent lørdag med ideer. Søndag igen diskussion. Det er hårdt at forsøge at forstå, kun på de engelske låneord. Søndag over middag gik jeg tur i Pondicherry. Fra tagterrassen kunne jeg se ud over nogle meget smukke engarealer og helt til havet. Jeg forsøgte at gå til havet ad nogle stier, som jeg forestillede mig gik ud mod havet – og pludselig gik mudderet oven i mine sandaler. Havde jeg tænkt mig om vidste jeg det godt – frøerne kvækkede lystigt hver aften - en skøn lyd at falde i søvn til, men når der er frøer, er der også vand og måske mudder. Jeg måtte finde vejen igen, og tilbage.  Gennem byen fandt jeg det smukkeste strandparti man kan forestille sig.


 Kun få billeder - batteriet var næsten fladt.  Jeg havde aftalt med JP, at jeg skulle være tilbage kl. 16 for da kørte vi hjem. På centeret havde en mand holdt foredrag hele eftermiddagen – da jeg kom tilbage snakkede han stadig, det gjorde han også kl. 17,30. – Da han var færdig, kom han hen til mig, og spurgte om jeg kunne kende ham – det kunne jeg ikke – men det var nok ikke så godt, tænkte jeg – så jeg gættede. Nej han var ikke en af de præster der havde været med ved Dammen – Han var den øverste skoledirektør for Danish Mission skolerne – UPS - det blev han ikke glad for! Vi kørte hjemad kl. 19. fik en lækker aftensmad på vejen, og var hjemme omkring midnat. Herligt at være tilbage i sin egen ”bløde” seng efter en god og tankevækkende weekend.
Det har været børnenes dag. Her i Inien fejrer man det.
Jesusbarnet fik en ny kjole!

Og Maria en ny sari!

Kærlig hilsen Bodil

Ingen kommentarer:

Send en kommentar