Besøg hos børnearbejdere

Jeg er træt i aften. Har været på besøg i en klasse for børnearbejdere. Man oplever mange ting som turist i Sydindien. Det var på alle måder en anderledes oplevelse.

Quo Vadis´ store bil kørte mig til skolen. Først var vi ude at hente en lærerinde til en anden skole og køre hende på arbejde, og så gik turen til den skole hvor klassen for børnearbejder var - Danish Mission school. Mange dyt foran en lukket låge! Jeg kan sandelig ikke gå de 5 meter fra gaden til kontoret. (Ironi)

Jeg skal se hvad to danske volontører Laura og Christine arbejder med til dagligt. 10 vilde drenge bliver anbragt på gulvet på måtter, og så går morgenbønnen i gang, derefter morgengymnastik. Derefter er der matematik, det er volontørerne der underviser. Det drejer sig om tal i almindelighed, og areal i særdeleshed. Jeg sidder i lang tid på gulvet sammen med en lille fyr og tæller tern i et kvadrat, han kan tælle til ti, og et kvadrat på 7x7 kræver at man kan tælle til 49. Så vi tæller og skriver tal. Drengen er en rigtig sød og charmerende lille fyr, jeg får senere at vide, at han og hans bror har mistet deres far, og derfor var nød til at skulle arbejde, nu går de i skole, sover og spiser her – håber meget de får et godt liv. Der er meget forskel på både drengenes alder og standpunkt, fortæller volontørerne mig.

Efter matematik er der fri leg - i omkring 3 timer – vi spiller forskellige spil, løber rundt på gulvet, afprøver volontørernes og mit kamera, og de spil der er i telefonerne, råber meget højt, og en masse andet. – Omkring kl. 14 bliver middagen serveret. Indere spiser bjerge af ris, hertil daal, og nogle kogte krydrede grøntsager. Glimrende måltid, der er mange grøntsager i dag, samt et kogt æg.

Efter middagen er det meningen at vi skal have aktuelle nyheder og derefter naturvidenskab, men tegnepapiret bliver hentet frem og der blev forsøgt at kalkere fra diverse bøger. Vi voksne skal tegne, for børnene, og derefter farvelægge, medens de ser på, mener børnene.  Som gammel formningslærer er jeg en smule overrasket, og slet ikke villig til at tegne og male for børnene. Til sidst havde vi musik. Her er volontørerne på igen. Der blev klappet takter, og der blev sunget og klappet, If you are happy and you knew it clap your hands….. både på engelsk og på tamil. Til sidst får børnene lov at prøve volontørernes guitar – en stor oplevelse.

Jeg synes det er vigtigt at få børnearbejderne til at gå i skole. Det kan godt være at de stadig arbejder en gang i mellem, det har familierne sikkert stor behov for. Her på skolen kan de lære at læse, regne, skrive og lidt andet, og senere kan de lære et håndværk og klare sig i det indiske samfund – det er rigtig godt.

Hatten af for de volontører, de gjorde en formidabel indsats den dag jeg besøgte skolen – de var fantastiske. Det var den faste lærerinde desværre …….

Se lige det lille søde, og fromme, billede som Laura har tegnet til børnene:

Sidder en aften hjemme i mit hus og skriver, lige overfor ligger der en lille kiosk, der er de ved at svejse et eller andet. Det blinker voldsomt i lyset i mit hus, håber det holder. Nu går jeg ud og laver aftenskaffen hvis strømmen skulle gå.

Kærlig hilsen til alle, og tak for en fantastisk oplevelse til Christina og Laura.

Bodil