Har snakket med JP`s kone om forskelligt (JP er lederen af centeret Quo Vadis). Hun er lige kommet hjem efter en rejse til Danmark. Jeg tror hun har fået en oplevelse, der ikke er mindre end den, jeg regner med at få.
Vi snakkede om løst og fast – myggebalsam er bedre i Indien end i Danmark, og ja, når jeg smører med den myggebalsam som hun gav mig, så er der ikke en myg der kommer mig nær - gad vide hvad den indeholder.
Vi snakkede også om kvinders og mænds forhold i Indien. Jeg tror ikke det er let at være kvinde i Indien, kvinderne tager alt det hårde arbejde. På en tur omkring tempelet så jeg et byggeri. Der skulle flyttes sten blandet med sand og cement, tror jeg. To kvinder og to mænd arbejdede der. I den ene ende der hvor materialet skulle samles op stod der en mand han pegede på dyngen, kvinden samlede det op i et stålfad, tog det på hovedet og bar det derhen hvor det skulle, der stod den anden mand, han pegede og hun læssede af og gik tilbage efter mere. De to kvinder slæbte, og mændene pegede. Jeg har hørt at kvinderne sandsynligvis fik 200 rupis om dagen, og mændene 300 rupis. Og her arbejder man hele dagen, måske lige bortset fra den allervarmeste tid om middagen, ikke noget med 37 timer.
I går var jeg igen på besøg i Ramana Asram og fik noget at vide. Et asram er som et kloster. Her, på bjerget, har Guruen Ramana og hans mor boet, eller gør det faktisk endnu – de er bare ude af legemet. Man kan se Ramanas ret spartanske stue, nu sidder der en skulptur i sengen. Her foregår daglige oplæsninger og pujaer, og her kommer mange mennesker. Her er også en stor boghandel, spisesal, bitte små soverum m.v. Derefter var vi henne i et andet asram for at spise indisk morgenmad.
I dag gik jeg så igen hen for at kikke på det asram hvor vi spiste morgenmad.
Satte skoene og gik ind. Lutter smil og venlighed, flot sted. Kom ind i en stor meditationshal, her var mange statuer af guruer på rad og række, jeg kikkede nysgerrigt. Så kom der en mand, han fangede mig hurtigt, jeg skulle sætte aske i panden, åbne munden, hvorefter han hældte masser af aske i munden på mig. Derefter kom han med en måtte som han lagde på gulvet, viste mig hvordan jeg skulle sidde – det er hårdt at sidde i skrædderstilling i ret lang tid af gangen – og så gik han. Jeg sad lang tid og så på guruerne, kunne læse hvad de hed, men kendte dem ikke. Lidt sjovt at guruerne alle var klædt i sari, jeg tror de alle var mænd – hjemme i Danmark går præster, også de mandlige, også i kjole. Da jeg ville gå, kom han igen og forsøgte at holde på mig med masser af ord og fagter, det så ikke ud som om der skulle ske noget, men jeg satte mig lydigt på gulvet igen. Efter lidt tid gik jeg dog igen – og denne gang den anden vej – han vinkede efter mig, kom tilbage, men jeg valgte at gå. Jeg vil komme tilbage en anden dag og se hvad der sker.
Det er tirsdag middag nu, jeg sidder i caféen, her har ikke været så mange i dag, og skriver, der er ikke strøm, så computeren kan ikke ret meget mere.
Kærlig hilsen Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar