1

1
Tre piger fra Bweranyange.

onsdag den 21. september 2011

Tanker på et tag.


Sidder her til morgen, onsdag, på første sal på Quo Vadis, her er helt stille. - - - -OK! Stille og stille, her er masser af lyde, trafikken dytter konstant rundt om centeret, her i Tiruvannamalai bruger man hornet hele tiden. En ko brøler, nogen snakker i det fjerne. Men ellers er her stille!

Der er ikke så varmt her til morgen, og det blæser dejligt. Her hvor jeg sidder, er der en herlig duft af noget som måske er røgelse, måske duft af det træ som hytten er bygget af, men kun ganske svagt og behageligt.

Der er tid til at sidde og overveje og undres.

Og det er underligt. For to år siden besøgte jeg tre små kristne skoler i det nordlige Bangladesh. Skoler hvor lærerne er både kristne, muslimer og hinduer. Jeg blev meget betaget af de skoler. Havde rigtig meget lyst til at komme tilbage til dem, nu hvor jeg havde tid. Praktiske ting gjorde det umuligt. 

Og nu er jeg altså her – næsten samme princip, et kristent center, men med medarbejdere fra forskellig tro – et center i dialog mellem de forskellige religioner.  Her tales der om tro! Ikke for at omvende folk til kristendommen, men for at lære hinanden at kende og lære af hinanden. Det er egentlig underligt, i folkekirken, derhjemme, tales der ikke om tro. Ikke ret meget i hvert fald.  - Jo, jeg har gjort det, jeg har fået løn – som sognemedhjælper - for at gøre det. Men generelt er vi tavse, tro er noget meget privat.

Forleden dag sad jeg et par timer på en trappe ved Ramana Asram. Det er et stort Asram - tror jeg - der kom i hvert fald mange mennesker. De fleste var tamiler, men der var også mange af de der store, blege vesterlændinge, de er lette at spotte. Jeg kan ikke lade være med at spørge: Hvorfor kommer de der?  Lige nu har jeg ingen svar, kun spørgsmål.  Jeg forstår det ikke – i hvert fald ikke lige nu - Hvorfor finder de ikke det de søger i deres egen kultur og religion? Kan det skyldes vores tavshed?

Et jordegern leger i træet lige ved siden af mig, fascinerende, det vil jeg kikke på, så slut for nu.

Kærligste hilsner fra Bodil




Ingen kommentarer:

Send en kommentar