Nu har hverdagene vist indfundet sig.

Dagene begynder at ligne hinanden også hernede i Tanzania.

I morges – mandag - kl. 7 var jeg til morgensang og morgenbøn sammen med alle eleverne. – Ja, det er jeg sådan set hver mandag morgen. De mandage har været en helt fantastisk oplevelse. Vi har siddet godt 300 personer i skolens spise- og mødesal, vi har hørt på ord, som jeg desværre ikke forstår, lyttet til pigernes fantastiske korsang - og medens vi sad der, og lyttede, stod solen ganske langsomt op - vi gik fra mørke til lys i salen – udsigten, gennem vinduerne, ud over bjergene blev synlig - en helt speciel oplevelse.

Nu har vi heldigvis fået elektrisk lys! – Eller skulle jeg sige desværre? – I morges blev det elektriske lys tændt, da vi startede morgensangen – og oplevelsen var en helt anden - og slet ikke så intens som den har været de andre mandage.  Mig?? Ja, selvfølgelig har jeg da elektrisk lys i mit hjem i Haderslev! – Nej, jeg vil selvfølgelig ikke leve uden elektrisk lys. Jeg kan godt forstå, at de er glade for lyset – og selvfølgelig skal der også være udvikling her.

Også her i Gudrun Vests hus har vi fået elektrisk lys – og det i alle rum. – I mit lille rum på 3-4 m² har jeg fået et langt lysstofrør, samt en stikkontakt, så lige nu ligger jeg på min seng og skriver blog – her er godt nok ingen internet – men en af dagene lægger jeg det på internettet. Nå ja – så forsvandt elektriciteten for en stund – og solcellerne er igen ved at oplade min computer – medens jeg sidder i husets sofa og skriver videre.  Men det kommer sikkert snart igen – ja, det håber jeg da.

Man må sige, at hverdagen har indfundet sig i Bushangaro og på Bweranyange. Faktisk nyder jeg, at hverdagen bare er lidt forudsigelig. Det giver et lidt større overskud. En af de ting der er mest forudsigelig her i huset er maden. Jeg starter hver dag med selv at tage min morgenmad – kaffe, toastbrød, marmelade, og så masser af frugt – det kan være bananer, ananas eller passionsfrugt. Derefter går jeg til skolen, her starter alle lærerne også hver dag med morgensang og morgenbøn kl. 7,30.  Herefter er der undervisning til kl. 10,40. Så serveres der morgenmad - for lærerne – eleverne har fortsat ikke fået noget.– Morgenmaden kan være små fedtkogte brød, eller pandekager – det er lækkert begge dele. Indimellem får vi også kogt kassava eller kogte kolde søde kartofler – hertil får vi altid te med masser af sukker og mælk. Så er der undervisning igen til kl. 14 hvor der serveres lunch.  Nu får pigerne deres første måltid, de får altid ugali og bønner, medens lærerne som regel får ris og bønner. Undervisningen fortsætter til kl. 17, og når den er ovre, går jeg som ofte hjem,

 – Jeg kikker altid lidt på skyerne, inden jeg går fra skolen – sommetider er der en enkelt mørk sky i horisonten – og hver dag tænker jeg: – ”Der kommer, helt bestemt, ingen regn inden jeg er hjemme” – men ganske ofte vokser skyen med eksplosionsagtig hastighed og når jeg er midtvejs, begynder det at dryppe – og i løbet af ganske få minutter vælter regnen ned, som jeg aldrig har set det i Danmark. Heldigvis har jeg medbragt et stort regnslag – men den nederste del af min kjole samt mine sandaler er pjaskvåde og fulde af mudder.

 Vel hjemme i Gudrun Vests hus, og efter at jeg har iført mig tørt tøj, serveres der eftermiddagsfrugt - næsten som i danske børnehaver. Så har jeg lidt forberedelse og lidt afslapning inden aftensmaden.  Der er meget stor variation i aftensmaden - som regel får vi ris, kogte bananer eller bananmos, ofte kartofler eller søde kartofler, ristet kål eller kogt salat fra shambaen, indimellem majs - samt en sovs med fisk. – Hov!  - Så lignede dagen i dag slet ikke de andre, for vi fik ikke fisk – vi fik kød i sovs – virkelig lækkert – Der er efterret hver dag, som regel frugtsalat af forskellige frugter, eller skiver af ananas, mango samt bananer. Dina er en fantastisk kok, vi får virkelig dejlig mad her i huset. På dette tidspunkt er klokken blevet omkring 10 om aftenen – og da mit vækkeur ringer kl. 6 næste morgen, så er det ved at være sengetid.

Mange kærlige hilsner Bodil

PS: Det er fantastisk at have ung pige i huset – overvejer hvordan jeg skal klare mig uden i Danmark. – Hvem skal lave min mad? Hvem skal vaske mit tøj? Hvem skal gøre mit hus rent?  Hvem skal forberede min daglige fisk? Hvem skal pusle om mig med eftermiddagsfrugt, nykogte æg til morgen, kaffe når jeg har lyst til det. Hvem skal bære mit vand ind?

Min private indgang - og mit vindue i baggrunden.

Nå ja, der er visse ting som er nemmere hjemme i Danmark – og måske behøver jeg heller ikke at spise fisk 7 gange om ugen.