Klokken er 7.10 da jeg går hjemmefra. Som sædvanlig venter
der 8-10 børn på mig – vi siger godmorgen – Habari za asubuhi og børnene synger
for mig (lydskrift): ”guddi morning tisjer – guddi morning tisjer - på melodien happy birthday.
Da vi har overstået vores sædvanlige morgenritual, kommer
der en pige og giver mig en passionsfrugt - en af de store som bruges til juice
– hun giver mig også et kæmpesmil og siger: ” it is for you” – på fejlfrit
engelsk. Det har hun øvet sig på længe, er jeg sikker på. Jeg siger tak – mange
gange tak – og på de smugler af henholdsvis engelsk og swahili som vi, hver
især, kan, nævner vi de frugter som vi kender. Passionsfrugt, ananas, mango,
bananer, papaja – det bliver vist ikke til flere. Jeg siger tak endnu engang –
og jeg mener det virkeligt.– Tænk, at hun har plukket en frugt til mig, og øvet
sig på at aflevere den – det er virkelig rørende. Da vi lidt efter skilles, får
jeg endnu et strålende smil – en af Tanzanias skønne piger skal videre - hun
skal gå mindst en halv time mere inden hun når hendes Primary school.
 |
| Den passionsfrugt so hun gav mig. |
Jeg synes efterhånden, det går rigtig godt med min form 2
klasse. 58 unge damer med gang i – og indimellem lige så trætte som alle andre
teenagere. De arbejder godt med i timerne, tør spørge hvis der er noget de ikke
forstår!! Ja, det er rigtigt, en del af pigerne er begyndt at spørge, hvis de
ikke forstår, det jeg fortæller dem. De er holdt op med at kopiere bevidstløs,
fra det der står på tavlen. Det er virkeligt skønt!
I går eftermiddag sad jeg på science lærerværelset! - Det
hedder science departement – mindre kan ikke gøre det. Ind trådte 5 piger fra
min form 2 klasse – og de var vrede, det var tydeligt. Jeg nåede lige at tænke -
hvad nu – hvad har jeg gjort forkert – men det var læreren ved siden af mig, de
var vrede på. Især den ene af pigerne var vred, hun råbte af læreren og tårerne
trillede ned af kinderne på hende. De andre var også vrede, men mere afdæmpede.
De snakkede swahili – jeg forstod ikke et ord. Bagefter spurgte jeg en af
pigerne hvad der var galt.
Læreren havde slået en af pigerne fra klassen, hun var syg,
men havde valgt ikke at gå i seng, fordi hun gerne ville følge med i
undervisningen og få gode karakterer. Og ja, hun er en af klassens dygtigste og
flittigste piger. Pigen forklarede mig, at
det var uretfærdigt, hun havde ikke gjort noget, hun var slap og syg og læreren
havde slået voldsomt hårdt. Selvfølgelig
fik de ikke noget ud af det – de to andre mandlige science lærere blandede sig,
pigerne blev skældt ud og smidt ud af
lærerværelset. De får sikkert tæv
efterfølgende, men hvor var det sejt af pigerne, at de turde. Der er gods i de
piger. Det er fantastisk at være blevet ”efterskolelærer” igen, - det kan man
godt blive afhængig af!
Nu skal vi snart i gang med at opmaske skoletrøjer – nu kan
jeg snart undvære hæklenålene og stoppenålene i fysikundervisningen. Fem af
hæklenålene er lavet af jern, de kan gøres magnetiske – og ophængt i en sytråd
kan de bruges som kompas – både horisontalt og vertikalt. De kan også blive til
elektromagneter sammen med et batteri fra min lommelygte og lidt indkøbt
ledning. Men nu er vi færdige med magnetisme, og skal til kraft og ligevægt, så
nu får jeg brug for min bagagevægt, en plastiklineal, og en minitommestok, som
nøglering, jeg engang købte i Tigeren. Og sikkert en masse andet.
Tak til Danmissions Genbrug og til venner og bekendte for
hjælp til mine fysiktimer.
Mange kærlige hilsner Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar