Enkens skærv.

Biologitimen er lige begyndt. – En dobbelttime. - Vi skal snakke om symbiose og slutte af med at gå ud og skære lidt bark af et af træerne – har jeg planlagt! Men efter 15 minutter ringer klokken – eller det hedder vist, at der bliver slået på det ophængte nav til et bilhjul. Jeg ser undrende på eleverne og de kikker lidt forskrækket på hinanden. Den ringen betyder møde, siger en af eleverne, hvad nu?

Vi går ud af klassen, eleverne stiller op til parade - en elev kommanderer ret- rør- ret- rør …… Så træder viceinspektøren frem. Præsenterer manden som sidder på bænken. - Jeg har ikke lagt mærke til ham tidligere, men ser nu, at han medbringer en kraftig krykke. Viceinspektøren gør eleverne opmærksom på, at de er heldige, de er raske og sunde, men gør samtidig opmærksom på, at det kan vende på et splitsekund, så det pludselig er dem, der er syge og har brug for hjælp.

Mandens historie er, at han for nogen tid siden var ude for en ulykke. Han mistede det meste af den ene fod – og nu har han smerter og brug for en operation. Han kan næsten ikke gå, og kan slet ikke arbejde – hans familie kan ikke hjælpe ham mere – vil lærerne og pigerne hjælpe ham? Lærerne samler ind, de fleste giver småbeløb.

Efter endt parade løber pigerne til deres sovesale, jeg tænker, at de nok kun har meget få penge – endnu færre end lærerne.

Alligevel samler eleverne penge ind. Nogle kommer med 500 TZ shilling – andre med 200 Tz shilling – enkelte har ingen penge. Helt naturligt hjælper pigerne, hvis de kan. Giver af det lidt de har. Efterfølgende fortæller de mig, at de fleste har lidt penge til at give ved indsamlingerne i kirken – i hvert fald en gang imellem, samt lige nok til at de kan komme hjem til påske. For mig er det overvældende, at se dem give af det lidt de har for at hjælpe en gammel mand.

Vi bruger resten af timen til at snakke og eleverne lover mig, at når de bliver gamle nok til at bestemme, så skal det være gratis at komme på hospitalet og til læge – hvis det står til dem. Vi er også ganske enige om at uddannelse skal være god og gratis. – Deres far og mor betaler mange penge, for at de kan gå på skolen. Og alle de andre - dem der ikke har en familie, der kan betale, de skal også have en mulighed for, at få en uddannelse og et godt liv. Det er vi enige om! – En af pigerne lover mig endog, at hun vil går efter at blive præsident i Tanzania. Og jeg lover hende, at jeg, til den tid, vil se hende i fjernsynet, og være meget, meget stolt af at have kendt hende.

Da jeg tog herned sagde jeg ofte: – ”300 tøse i puberteten – det bliver ikke kedeligt.” Og det er det heller ikke blevet. De er helt lige så pjattede, provokerende og fnisende som danske teenagere. Men hvor er det nogle fantastisk dejlige piger, opmærksomme på hinanden og deres omgivelser, tænksomme - og bare så søde.  – De er Afrikas fremtid! – De har fortjent det allerbedste!

Ja - det var så den biologitime!

Mange kærlige hilsner Bodil

PS: Kunne det tænkes, at du ikke kan huske Enkens skærv? Så kan du læse den hos Markus. Du skal finde -kapitel 12 vers 41-44 – I dag hedder den - Den fattige enkes gave.

Og - puha – den lidt trælse – skolen har væggelus - på en, eller flere, sovesale – der skal jeg heldigvis ikke sove, så jeg håber, at jeg slipper! Men træls det er det – både for skolen og for eleverne.

Den lokale slagter.