ÅH NEJ!!!

Nu er der kun 12 dage tilbage, så skal jeg forlade Tanzania for denne gang. Det er ikke rart at tænke på – men jeg er helt sikker på, at jeg vender tilbage igen – Tanzania er en fantastisk oplevelse. 

Sagde farvel til kvindegruppen i Kachato i går. De sang og dansede for os - Claudia og mig – lidt uretfærdigt, fik Claudia en pose ærter, medens jeg fik en fin håndlavet måtte. De sagde, at alle kvinderne havde været med til at lave den. – Den er jeg meget glad for. Glæder mig til at kikke på den, hver dag, hjemme i Danmark og mindes kvinderne i Kachato. I går var jeg med på sidste søndagsskolekursus. 17 lærere var samlet i en lille kirke langt ude på landet. Det har været enormt hyggeligt at være med til - og sjovt. Det kommer jeg til at savne - rigtig meget.

På kurset snakkede jeg om, at man også kunne lave bagtæpper til dukketeatret – men det blev ikke oversat til swahili. - - Hvor skulle de få de papkasser fra?  Spurgte Else. Gamle papkasser er ikke bare noget man smider ud her i Tanzania – de bliver bl.a. brugt til at opbevare tøj i husene – og hvis du ikke har en papkasse, så må du købe den.  Alt bliver brugt her – mærkeligt at tænke på alle de ting som vi bare smider ud i Danmark – her er der mennesker der mangler alt.

Lige i øjeblikket sidder en af Elses unge piger, her ved siden af mig, og forsøger at slå masker op – hun skal lige have styr på det, inden jeg rejser. Hun har gjort det før, men når man kun har gjort det nogle få gange, er det svært at huske, på hvilken side af – kidolle gumba – tommelfingeren - garnet lige skal placeres. Men nu går det fint – der er startet på en Kofia wa mtoto - hue til et barn. Nu sidder vi, her i Elses hyggelige gård, og strikker eller skriver. Foran os står 6 store tomme malingsspande. Det betyder, at den nye bygning ved Tumainicenteret er færdig – kun det udendørs område mangler.

Malebøtterne? – Jo, de skal gemmes. De er gode at hente vand i. - Nej, her er ikke en vandhane i hvert hus – vandet skal hentes – og sommetider bæres over store afstande – sommetider kun fra en privat vandtank, tæt på huset, og ind i huset.

På mit sidste søndagsskole kursus og på kvindemødet følte jeg næsten, at jeg fik for meget opmærksomhed. Hvad er det der adskiller mig fra alle de andre? Jo, jeg var så heldig at blive født i Danmark – at få alt den skolegang som jeg kunne klare – den lægehjælp som jeg behøvede – og alle mine andre behov dækket. Men hvordan det kvalificerer mig til al den opmærksomhed - og alt den tak som jeg har fået – det forstår jeg ikke.

Jeg håber ikke, det bliver sidste gang, jeg besøger Tanzania. Har vist allerede besluttet mig for at tage til Bweranyange i 2016 – Hvis de ellers har lyst til at have besøg af mig. – Jeg har købt bøger, så jeg kan undervise i biologi og fysik. Og så har jeg rigtig meget lyst til at tage med på søndagsskole kursus, og besøge strikkedamerne, og alt det andet.

Og hvorfor er det så lige, at jeg skal opleve Tanzania – og folk fra Tanzania ikke skal opleve Danmark???? Det er der ingen god grund til – så det kunne vi godt lave om på.

 De kærligste hilsner Bodil