1

1
Tre piger fra Bweranyange.

onsdag den 11. marts 2015

Hov! Hvor blev min skygge lige af?






Jeg har i hvert fald ikke solgt den!  Her, godt middag, var jeg ved at hænge vasketøj op, og så kom jeg til at kikke ned på jorden, jeg havde kun en lillebitte skygge lige under mig. Solen stod lige over mit hoved.  Og varmt det er det også. Vi er jo i starten af regntiden, men foreløbig har vi ikke fået så meget regn. Nogle gode byger men heller ikke andet. 
 
 

I formiddag havde jeg besøg af Esther, min swahililærer, hun er evangelist, og tjener en lillebitte smule ved det. Desuden har hun og hendes mand et lille landbrug med bananer, bønner, majs, kassava, kaffe og forskelligt andet. Medens vi drak formiddagskaffe snakkede vi. Esther har 6 børn - de 4 af dem går i secondary school - og det skal der betales for her i landet.  Nu må der gerne snart komme regn, sagde hun, ellers går det ud over bønnerne – og der er sygdom i kaffebuskene og i bananerne – og der skulle gerne være penge til børnenes skole. – Og så må vi håbe, at ingen bliver syge – for læge og sygehus koster mange penge. Jeg har besøgt Esther i hendes hus – et flot hus – når det bliver færdigt. Huset blev bygget, lige inden børnene begyndte på secondary school – siden da har der ikke været penge til at bygge videre på det, så indendørs er der rå og upudsede vægge. Gulvet er jord og sten, hvorpå der er lagt nogle flettede måtter – ingen møbler - børnenes skole har første prioritet – men hos Esther og hendes mand er man altid velkommen.  Så nu må regnen gerne komme - i rigelige mængder – så Esther og hendes familie – og mange andre - både kan sende børnene i skole og få noget at spise.  Det ville også være dejligt med lidt mindre støv på vejene. Biler og motorcykler rejser store støvskyer, når de kører. Desværre bliver vejene hurtigt til mudder når regnen kommer.
 
 

Her i Udkantstanzania, hvor jeg bor, er der meget smukt. Her er bjerge - og dale med søer i bunden, store marker med bananpalmer, og frodige skråninger med græssende geder, høje slanke eukalyptustræer – og så de røde jordveje der snor sig op og ned gennem landskabet. Hver aften står jeg i den lille gård ved Elses hus og kikke på månen og stjernerne - medens jeg børster tænder.  - Her i aften vil lyset i gården ikke tænde – det gør stjernerne ekstra flotte.  Jeg kender ikke stjernebillederne - vi er jo på den sydlige himmel – og månen ligger ned – men det er et fantastisk syn. Jeg kommer helt naturligt til at tænke på ordene fra salme 8: ” Når jeg ser din himmel, dine hænders værk, månen og stjernerne som du satte der – hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn at du tager dig af det”

Mange kærlige hilsner.

Bodil

Ingen kommentarer:

Send en kommentar