Habari za nyumbani? Så hedder det nzui. Hvordan har din familie det? Godt. En helt
almindelig hilsen her i Tanzania.
Det er svært at lære swahili. Jeg vil ikke ligefrem sige at
jeg kæmper med det – jeg får ikke læst de lektier som jeg skal. Det skyldes
blandt andet, at der sker så meget andet her. Esther, min lærer, gør ellers et
godt arbejde.
Jeg har betalt hende i dag. Hun fik 50.000 for ca. 12 timers
undervisning! - - OK så da – det er ca.
170 kr. i danske penge – det får man ikke ret meget lærer for i Danmark, men
her er hun godt betalt.
Kvinderne i den lokale kirke mødes to gang om ugen tirsdag
og torsdag. I øjeblikket er programmet
strikning. Den første gang var der
heldigvis kun 14 kvinder, hvoraf de 12 gerne ville lære at strikke. Det gik fint
– det er lang tid siden, jeg har kravlet så meget rundt. Kvinderne sad på jorden,
og jeg lå på knæ for at hjælpe dem.
Heldigvis er nogle af kvinderne meget hurtige til at få fat i
strikkeriet, så de kan hjælpe hinanden. Men i torsdags – jeg ved ikke hvor
mange kvinder der var – jeg havde ikke tid til at tælle. Men der var en 25 – 30 stykker – mange
nye. Da vi startede, kom der en dame og
viste mig hvad hun havde lavet siden sidst - og så tænkte jeg på, da jeg selv,,
for mange år siden skulle lære at strikke. Hun kom med et lille stykke lyserødt
strikketøj – helt farvet gråt af svedige og nussede fingre, med huller og halve
masker. Sådan så mit første strikketøj også ud – hun bliver god til at strikke
engang – hvis hun fortsætter.
Torsdag i sidste uge tog vi så til Bukoba. – Elses bil
skulle på værksted. Det betød to nætter
på Kirkens hotel i Bukoba, og masser af tid i byen. Jeg har aldrig været så god
til shopping – men i Bukoba gik det nu meget godt. Jeg fik bl.a. købt tre stykker stof til
kjoler – og hvem skulle nu tro, at jeg kom til at gå i kjole? Men Magdalene er
ved at sy dem til mig lige nu.
Det er tørtid her i området i øjeblikket – men det
forhindrede ikke, at både lørdag og søndag startede med kæmpebyger. Lørdag var bilen færdig og turen gik først
til Ntoma og siden til Elses Tanzanianske familie. Vi kørte af smalle, stejle
og hullede veje, besøgte og overnattede i en almindelig families hus. Det er altid spændende at besøge mennesker i
deres hjem. Bl.a. besøgte vi Elses tanzaninaske far som har haft nogle
blodpropper i hjernen, han ligger i sengen hele tiden og passes af familie
derhjemme – det kræver at et familiemedlem opgiver sit arbejde og bliver
hjemme. Det er tankevækkende, hvor meget forskel der er på hvordan vi passer
vore syge og gamle.
Allerede mandag var vi på tur igen. Denne gang ude for at
besøge evangelister og præster. Møder hvor jeg ikke forstår sproget, men får
oversat. Også her er der stor forskel.
Alle kirkens indtægter kommer fra indsamlinger blandt medlemmerne af
kirken. Evangelisterne - som er en slags hjælpepræster – får 15 % af
indsamlingerne – det betyder at de kun får lommepenge – og ikke rigtig løn.
I dag er vi så igen på vej til Bukoba – med en dags ophold i
Karagwe. Jeg har gået rundt i byen her i formiddag – men nu vil jeg læse mine
swahililektier – jeg får lidt for meget opmærksomhed, når jeg går rundt i byen.
Billeder? Mit kamera ligger i Kyerwa –
så det er lidt gamle billeder I får.
Mange kærlige hilsner herfra Bodil
Hej Bodil Hyggeligt at læse om dit arbejde dernede, her er kommet lidt sne og det fryser hver dag. Ellers går dagene herhjemme so det plejer, kan godt mærke at dagene er taget til, lidt lysere om morgene og længere lyst om eftermiddagen. Ha det godt kigger ind igen. Kærlig hilsen fra ULLA
SvarSlet