Vi kørte en lang tur med hullede, stenede og røde jordveje
inden vi nåede markedet i Nkwenda. Vi skulle købe mel, sukker, olie og, - nå ja vi skulle
også købe garn, så vi kan starte strikkeriet i kvindegrupperne i kirkerne. På
hjemvejen besøgte vi først en kvindelig præst. Dejligt når der er præster med
så meget go i. Derefter besøgte vi provsten – og så kørte vi hjem. Søndag er
gudstjenestedag. Rigtig god og afrikansk gudstjeneste med både præst og
evangelist. Der var 3 kor og to præster. I løbet af gudstjenesten var der
offergang – ja, faktisk blev der samlet ind hele tre gange – man finansierer
hele kirkens drift gennem indsamlinger – bygninger, lønninger, aktiviteter m.v.
Jeg tænker hvor meget kirke man kunne få
for indsamlingerne i kirkebøsserne i Danmark – men her i Tanzania er der ingen
kirke, hvis der ikke er nok penge i indsamlingsbøsserne.
Søndag eftermiddag med læsning, blogskrivning, og afslapning
– og så kom der besøg. Først en dame – som engang har været medlem af det
lokale menighedsråd, og derefter en ung mand – et tidligere gadebarn, som har
boet i et gadebørnsprojekt i Bukoba– handikappet – men har nu selv har bygget
hus og dyrker sin have, så han får bønner og bananer til salg og brug. Han har
også selv bygget en seng, og kom for at snakke om en madras. Efter mit ophold på Emmanuel i Honduras er
det svært at se handikappede tidligere gadebørn, som har svært ved at klare sig
– det giver alt for mange mindelser om Ninoska, Ormin, Noami, Bimba og alle de
andre. Verden er desværre fuld af børn og unge mennesker som har haft en
vanskelig barndom og lider under det langt op i, eller hele, deres
voksentilværelse.
Og så er jeg begyndt på undervisning i Swahili. Det er svært
- men også sjovt. De tre første dage i denne uge sidder Esther og jeg nogle
timer sammen og så har jeg jo også lektier. På torsdag tager vi til Bukoba, så
håber jeg, at jeg kan lægge nogle billeder ind i min blog.
Kærlig hilsen Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar