Om økonomi, regn og en del andre ting.

Hver morgen, efter morgensang og morgenbøn, er der afsat lidt tid til et møde, hvis der er noget, som medarbejderne har brug for at snakke om. I øjeblikket er der møde hver morgen og alle møderne handler om det samme – at få nye elever til Form 1. Der er 87 elever, der forlader skolen efter Form 4. Men lige nu er der kun 40 elever til den kommende form 1. Erfaringerne fra de sidste år er skræmmende. Der er 87 elever på Form 4, 83 elever på form 3, 58 elever på form 2, og 65 elever på form 1. Skolen skulle gerne op over 300 elever, hvis økonomien skal hænge sammen. Skolen prøver lige i øjeblikket at ringe rundt til mulige nye elever – og de fleste siger, at de gerne vil sende deres pige til skolen – men de har ikke penge til det. Der har været tørke i området i lang tid, og økonomien er virkelig trængt i mange familier.

Når jeg går rundt i området og ser bananplanter, kaffetræer og næsten alle andre træer og buske, så hænger de – selv eukalyptus træerne og de langnålede fyrretræer hænger. Når jeg spørger Sister Zeulia, hvorfor jeg ikke kan købe de små, søde bananer i de lokale butikker, som jeg plejer, (plejer er januar til april i år) får jeg ikke rigtig noget svar – en grimasse - og svaret, at det ikke er så godt – at der heller ikke er så mange af de andre bananer – og jeg kan godt se, at planterne mistrives. Indtil i går er der vel højst faldet 10 mm regn, i de snart 4 uger jeg har været her.

Nogle af kaffetræerne ser ud som om de er gået ud. En skov med eukalyptustræer ser ud, som når det er efterår i Danmark. Biologilæreren fortalte mig, at det er tørken der gør det, mange af kaffetræerne har ikke blomstret i år – og så kommer der heller ingen frugt. Mange forældre betaler skolepenge når kaffehøsten er i hus – men i år og næste år bliver høsten meget lille – Der er ikke penge til at sende børnene i skole.

Torsdag faldt der masser af regn – veje og stier forvandledes til floder. Alle jublede, det var en velsignelse og man takkede Gud for, at regnen endelig kom efter lang tids tørke.  Jeg ville egentlig snarere have brokket mig til Gud over der i det hele taget skulle være tørke. Spurgt ham om hvorfor, i forvejen, fattige mennesker skal trues af en mulig sultkatastrofe. Hvorfor en i forvejen spinkel økonomi skal ødelægges fordi det ikke regner – men sådan tænker vi jo forskelligt. Flere af eleverne fortæller, at deres far er i enten Tyskland eller Sverige, ellers var der ikke penge til, at de kunne gå i skole.

Sidst, jeg var her, havde jeg et fast skema. Denne gang må jeg bede de andre lærere om at få nogle af deres timer.  I oktober lykkedes det rigtig godt, jeg havde mange timer med interesserede og engagerede elever - som forbløffende hurtigt fik styr på de danske fysikinstrumenter. Men lige nu er vi i gang med de nationale prøver for form 4 og så er her en lidt stille stemning – lærerne drysser rundt – kører på markedet – skriver læseplanen af. Eleverne læser i bøgerne, og i deres notater, men ellers foregår her ikke så meget. Sidst på formiddagen kommer form 4 eleverne ud og ser temmelig bælgøjede ud. De lægger sig i græsset med bogen til den næste eksamen foran sig. Hvis jeg spørger, hvordan det er gået svarer de. ”joooh det gik vist……….måske………..jeg håber da…………….I morgen er det matematik …………..det er vi altså rigtig bange for……………..bed for os………og det lover jeg så.  Alle eleverne er virkelig dårlige til matematik, og virkelig bange for eksamen – jeg forstår det ikke – ved heller ikke hvordan jeg, på sigt, kan hjælpe dem. Næste eksamen venter bare tre timer efter, fokus er allerede på næste fag – i dag er det kemi og samfundskundskab.

Mange kærlige hilsner Bodil

Det lykkedes mig i øvrigt at købe en lille kurvfuld søde bananer i Kayanga. Jeg elsker dem! Ja, alt frugt er dejligt i Tanzania. Ananas er søde og saftige, slet ikke som dem vi kan købe i Danmark. Der er de lækreste papajaer og passionsfrugter. Selv avocado, som jeg egentlig ikke bryder mig om i Danmark, er lækre her.