Mandag var jeg
”snydepasser” hele dagen fra kl. 8 til kl. 16 – med indlagte spisepauser. Da
jeg ville gå hjem, var der en lærer, der spurgte, om jeg havde travlt – om jeg
ikke lige kunne passe hans hold, bare nogle minutter til han kom tilbage. – Han
kom selvfølgelig ikke tilbage og jeg fik lige et par timer mere i dag – det var
også OK.
Form 1 - skriftlig
historie. Mens jeg sad og kikkede ud over flokken, så det lidt mærkelig ud hos
en af eleverne – og ganske rigtigt, hun sad med en veltilrettelagt
”snydeseddel”, som jeg selvfølgelig tog. Da eksamen var slut, græd hun som
pisket – og jeg havde en mistanke om at det kun var skuespil. – Ville jeg ikke
godt tilgive hende? – Men nej! – Dette var for groft. Hendes historielærer var
der ikke – så jeg snakkede med en anden historielærer. ”Snydesedlen” er givet
videre
Nu, et par timer efter tænker jeg, at jeg er så meget i
tvivl. Hvad gør de ved hende? Skulle jeg have tilgivet hende? Hun havde helt
sikkert forberedt sig grundigt på at snyde.– Selvfølgelig skal hun have sin
uddannelse - håber ikke de kan finde på at smide hende ud af skolen – men hun
er også nødt til at lære, at gode karakterer er noget man arbejder sig til –
ikke noget man snyder sig til. Jeg er
bare, så meget, i tvivl!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar