Hold da lige op hvor vi tænker forskelligt!

Min nabo på lærerværelset - biologi og kemilærer - fortalte mig, at han havde haft form 2 med i kemilaboratoriet – det havde været en stor succes. Ja? Sagde jeg – kemilaboratoriet? - Kan man lave spændende kemi eksperimenter i kemilaboratoriet? Nej da, sagde han – men bare det at vi har et kemilaboratorium og kan gå derop – og sidde på taburetterne og jeg skriver på tavlen der. Så ved eleverne, at vi har et laboratorium og at kemiundervisning hører til i et laboratorium - også selv om vi ikke rigtig kan lave nogle eksperimenter. Øh - ja, sagde jeg. Jeg har godt nok ikke brugt hverken fysik- eller biologilaboratoriet. – jo, det store biologilaboratorium lige uden for døren - også kaldet naturen – men ellers ikke. Det er ikke mange skoler, der kan prale af at have science laboratorier – og ikke mange skoler der har så mange lokaler som Bweranyange, – det kan vi godt være stolte af – sagde han. – Jeg tror jeg kan tælle det op til 8 kontorer, to laboratorier inkl. opbevaringsrum, 10 klasselokaler (vi har 6 klasser – og der kan max blive 8 klasser.)– et bibliotek, et stort værksted, to lærerværelser, et konferencerum, spise og foredragssal, samt diverse sovesale. Derudover garage og skur til nattevagten.

Den ”overhaling” vi fik på sidste lærermøde, har knyttet science lærerne tættere sammen. Jeg har taget deres parti – og for det meste er vi også ret enige – men indimellem diskuterer vi også forskellige synspunkter. Efter afrikanske forhold er det faktisk en ganske flot skole – science lærerværelset og det ene klasseværelse er lige blevet sat i stand – og resten er også i pæn stand.

Men bruger vi resurserne og pengene på den rigtige måde? Får vi nogen dygtige elever ud af de flotte klasselokaler og mange kontorer? Det er vel det det drejer sig om? …………..Eller hvad? Kunne man nøjes med ét science laboratorium – og så også have fået lidt udstyr til det? – Jeg har længe undret mig over, at jeg aldrig kunne komme på biblioteket – der er en hel, meget stor, bygning til bibliotek. – Jo, jeg kikkede ind en af de allerførste dage, jeg var på skolen.

I dag spurgte jeg så den akademiske master (det er heller ikke titler, der mangler her på skolen) om jeg måtte låne nøglen og gå op, og kikke i biblioteket. Neeej – joooh  øøøøh – joo hvis jeg lovede ikke at lukke nogle elever ind, kunne jeg vel godt kikke ind. Jeg fik en nøgle og låste mig ind på biblioteket.

Der er fyldt med rod – men der er også mange gode ting. Bl.a. står der 10 fysik bøger, som mine form 2 piger har rigtig meget brug for – men som de ikke kan låne – hvorfor? Spurgte jeg selvfølgelig den akademiske master. Jaaaaah  joooh meeen det er altså sådan, at der ikke rigtig er nogen, der har ansvar for biblioteket i øjeblikket, så eleverne kan ikke komme på biblioteket. Jeg så også en bog hvor man skrev hvem der havde lånt bøger – den sluttede midt i 2015. Hvis de havde spurgt mig, havde jeg gerne åbnet biblioteket nogle timer om ugen.

Walimu Bomba, walimu Mtubi, walimu Nkangazi - og jeg - Walimu Bodil - diskuterede denne eftermiddag. Hvordan drive skole? – Hvorfor er eleverne ikke superdygtige, når vi har så mange fine faciliteter?  Hvad er vigtigst lokaler eller lærere?  Kunne man have købt bøger, i stedet for at bygge klasselokaler som ikke bliver brugt? Vi er ikke enige! – For afrikanerne er skolens bygninger, kontorer, og laboratorier vigtige, også selv om de ikke kan bruges efter formålet – eller slet ikke bliver brugt.

Vi kan vise, at vi har en flot skole! Vigtigt at nogen passer på kopimaskinen og sodavandskassen. – Alligevel er det irriterende, for lærerne, at have mange gode undervisnings Cd’er og så bliver fjernsynet ikke repareret.  Irriterende at få nej til at få en fotokopi når man har brug for en – og i stedet må skrive af en time. – Men - faktisk kan de godt se fordelen ved at have et computerrum – også selv om computerne ikke virker – det giver skolen – og lærerne på skolen - prestige.

Vi bliver til sidst enige – det er regeringens skyld – (det vil sige, jeg har ikke rigtig nogen mening om Tanzanias regering) – at tingene fungerer som de gør – at der ikke er apparatur i laboratorierne, en kompetent person til at styre biblioteket osv.  Lærerne fortæller, at politikerne er ligeglade med uddannelse – de sender bare deres egne børn til Europa eller USA for at få en god uddannelse og hvis politikerne, eller deres familier, bliver syge rejser de samme vej. De - politikerne – tænker kun på at tjene penge til sig selv. Diskussionen slutter med lidt snak om demokrati, om at være et ungt demokrati, om undervisning i demokrati men også om den allestedsnærværende korruption. Tak for en spændende diskussion til mine tre gode science kolleger.

Mange kærlige hilsner Bodil.

PS: Så kom resultaterne for sidste prøver. Trist læsning - især for form 4 – som jo er færdige til november– omkring 8 % får F – det betyder, at de ikke har bestået. 88 % ender med karakteren D – det er bestået, men bestemt ikke godt. Så kan I selv regne ud hvor mange procent der er tilbage til A, B og C. Det er især matematik og fysik, som det er galt med – mine form 2 fysik elever fik D. – Det er jeg bestemt ikke stolt af! Der må skaffes nogen bøger og noget apparatur - og så skal de altså lærer at regne – de piger - helt simple ting. – Hvordan regner man 50 cm om til meter? For slet ikke at tale om cm² til m^2. Når 2X = 8 hvad er så X? Og lignende problemstillinger. Det skal man altså kunne på form 2 (ca. 9. klasse)