Fokus på undervisning. - Eller - Måske er jeg for naiv.

Der er rigtig mange gode, glade og positive oplevelser her på Bweranyange. Indimellem sker der også ting, som er så barske. at jeg har mest lyst til at løbe væk herfra – i dag skal du høre om det mest barske, jeg har oplevet, medens jeg har været her - og til sidst tage stilling til, om jeg bare er lidt for nem at narre.

Jeg vil fortælle om et lærermøde, som jeg var med til i tirsdags. Mødet blev indkaldt med 3 minutters varsel – jeg var allerede gået til time, men blev hentet. Efter nogle indledende bemærkninger gik vi i gang. Hvorfor havde nogle lærere ikke afleveret deres undervisningsplaner? Undervisningsplaner er digre værker, som hver lærer afleverer, hvis nogen skulle spørge, hvordan han underviser og hvornår.

Her er en lærer ved at afskrive en undervisningsplan.

Der er bare ingen der spørger, og derfor opbevares de i et tomt klasseværelse i et stort rod. Jeg sagde fra starten af mit ophold nej til at lave dem – og det blev accepteret. Men der blev gået hårdt til de andre lærere. - Er det for at drille kontoret? Er det for at modarbejde forstanderen og skolen? De tre lærere som det gik hårdest ud over, var mine science kolleger. – Jeg deler lærerværelse med dem. Det er to helt unge og en midaldrende lærer – alle mænd. Jeg ser dem hver dag - jeg ved at de knokler! – Vi har prøver hver 4. uge, de skal forberedes, rettes - der skal laves rettelsesark og karakterark. Der er 58 elever i min form 2 klasse - lidt flere i form 1 og lidt færre i form 3 og 4. Den 10. marts skal alle opgaver fra sidste prøve være rettet – de nye opgaver skal samme dag være klar. Sådan er det hele tiden – foruden det daglige arbejde selvfølgelig. Alligevel blev fristen for aflevering af undervisningsplaner sat til henholdsvis 9. og 11. marts. Her brød den første lærer grædende sammen – den midaldrende science lærer.

Da dette punkt var overstået gik vi videre til næste. En masse statistik blev hentet frem - uddelt – pludselig vidste jeg hvad de mange skolesekretærer (der er 5) laver – de laver statistikker – vi så bjerge af skemaer med forskellige hold – opstillet efter forskellige statistiske metoder. Generelt viste de, at der var for mange dårlige karakterer. Det kunne vi nok have gennemskuet, med bare det ene skema som eleverne får. Det er især matematik og fysik det er galt med. Og så gik det løs igen – science lærerne var selvfølgelig igen i fokus. Hvorfor underviser lærerne ikke på en måde, så eleverne får gode karakterer? Lærerne er dumme og dovne – de skulle skamme sig! – Her brød den anden lærer grædende sammen – det var viceinspektøren (matematiklærer) - ham jeg har omtalt i en tidligere blog. - Eleverne skal straffes, indtil de får gode karakterer.

Her var det så, at jeg sagde noget – normalt ville jeg have tiet stille – jeg har kun været her et par måneder – jeg er ukendt med tanzaniansk kultur. – Jeg sagde, at jeg ikke troede, man kunne lære at regne med brøker, bare fordi man blev straffet (læs: fik tæv). At jeg forventede at lærere, som en selvfølge, mødte op til undervisningen og var forberedt, det behøvede vi ikke at skrive læseplaner for – men når man tog imod alle piger – hvilket jeg synes, er en rigtig god ide - ville der være nogle som fik dårlige karakterer. Det var jo ikke lærernes skyld – og i øvrigt var det ikke så let at undervise i fysik uden at have nogen som helst redskaber. De grinede alle sammen – og jeg blev rigtig gal – det er ikke en måde at debattere på, at grine – nedladende - af hinandens synspunkter. – Når Edina griner, griner alle. - Aftalen blev, at jeg, når jeg er færdig på skolen, afleverer en skriftlig redegørelse for mit synspunkt. Forstanderinden fastholdt dog, at hvis bare vi slog børnene hårdt nok, og tit nok, skulle vi nok få udryddet de dårlige karakterer.

Klokken var næsten 20, jeg rejste mig og gik hjem – mødet havde varet 6 timer – og fortsatte. Det var nogle trætte og rødøjede lærere, der mødte op onsdag morgen. 

Hvad vil jeg så skrive i den rapport? Tjah noget er galt – eleverne er slet ikke på niveau med danske elever – skolen bruger rigtig mange timer på - - - statistikker, papir og ingenting. De timer kunne være brugt på bedre undervisning.

Her lørdag nyder jeg tilværelsen i Kayanga. Shopper, spiser god mad, nyder solen – varmen, og de kolde juicer. Og hvem møder jeg så i byen? Ja, næsten alle lærere har taget deres motorcykler og er kørt til byen. - Jeg har hilst på dem. Øh - hvis jeg havde så travlt som de sagde de havde, så,,,,,,,,,,,,, –  Hvad tænker du? Er jeg er lidt for nem at narre? Lidt for naiv? Eller hvad?

Undskyld den lange blok – der var noget jeg trængte til at få luft for. – Næste blok bliver positiv, det lover jeg!

Mange kærlige hilsner Bodil.

Medens jeg sidder og håndskriver en kladde til denne blog, kan jeg høre, at der bliver slået og skreget i klassen ved siden af science lærerværelset – min søde form 2 klasse. – Egentlig skulle eleverne have engelsk, men de bliver sikkert vildt gode til engelsk, når bare de får tæv nok (ironi). Gad vide om man også kan banke noget swahili ind i hovedet på mig?