På oplevelse i Dhaka og det nordlige Bangladesh.

Så er resten af gruppen kommet. Det blev sent om natten.  Vi var ude at hente dem i lufthavnen, og var hjemme igen kl. ca. 3 om natten.

 Efter en kort søvn er vi klar til nye eventyr. Først tager vi på frihedsmuseet. Indien, og derunder Bangladesh, blev fri af de engelske kolonisters undertrykkelse i 1947. Indtil 1971 var Bangladesh sluttet sammen med Pakistan som et land, Vest- og Østpakistan.

 

 Efter konflikter om både sprog, rettighederne til nødhjælp og generel undertrykkelse af landet Bangladesh, kom det til en kort, men meget blodig, krig – bl.a. førte man alle intellektuelle i Bangladesh – alle dem som kunne protestere imod Vestpakistans undertrykkelse - til Dhakas stadion, hvor man henrettede dem alle sammen. Vi så også Sheik Mujibur Rahmans museum. Museet er hans private bolig, hvor han, og hele den del af hans familie som var i huset, blev dræbt. Kun en datter Sheik Hasina, som på dette tidspunkt studerede i London, blev ikke dræbt. Hun er nu ministerpræsident i Bangladesh.

 Efter dette indblik i Bangladesh´ historie spise vi frokost – Dosa – det er lækkert - jeg kender dem fra Indien. 

 Derefter var vi en tur i byen - og på markedet på Gulshan 2 – det er altid spændende. Perler, gamle messingting, tæpper, kunst, frugt og grønt, tekstiler, kød og fisk – alt muligt.

 Sidst på eftermiddagen var vi på besøg på Den Danske Ambassade. Vi blev modtaget af Svend Olling som er ambassadør i Bangladesh. Det var meget spændende, og også opmuntrende, det vi fik at vide. Vækstraten er meget højere end i Danmark, der kommer flere og flere børn i skole, og hver kvinde får nu kun lidt over to børn. Eksporten af bl.a. tekstiler er på vej op. Alligevel er der store problemer, befolkningstallet stiger stadig, klimaforandringerne kan betyde, at ca. 1/3 af Bangladesh forsvinder i det i forvejen tætbefolkede land, og korruption er stadig et meget stort problem. Alt i alt ser det ud som Bangladesh er på vej i den rigtige retning, men der er endnu lang vej.

 

 

 I dag – den dag jeg skriver dette -  er vi stået på toget, og er på vej nordpå, vi skal til Saidpur, det tager 9 timer - og derfra med bil Koshalpur. Her skal vi overnatte i lerhuse – meget specielt . Medens vi er der, besøger vi  igen de to skoler, som jeg har skrevet om tidligere.

 Efter to overnatninger i lerhusene går turen sydpå, til en kostskole som hedder Saraswatipur. På vejen besøger vi en fattig muslimsk familielangt, langt ude på landet. Meget spændende og meget andersleds – vi får mange forskellige slags fedtkogte kager og brød, det smager dejligt. Hele byen er samlede i familiens gård for at kikke på os.  Medens vi bor på Saraswatipur besøger vi et gammelt hindutempel Kantinagar, og et endnu ældre buddhisttempel Parapur.

 

Mange kærlige hilsner fra Bodil